Det skulle slet ikke undre mig, hvis “Kill List” – ligesom dens forbillede, den engelske gyserklassiker “The Wicker Man” – med årene går hen og bliver en vaskeægte kultfilm. Det er en ære, den bør få. Den har en ekstremt excentrisk stil, og den minder til tider om de eksperimenterende studiefilm, der bliver vist til afgangseksamen på alverdens filmskoler. Der holder sammenligningerne dog også op, for Ben Wheatley har instrueret “Kill List” med skråsikker hånd. At tilskueren må gætte sig frem til langt de fleste svar er ikke et tegn på dårlig filmskabelse, men derimod et tegn på en instruktør, der laver film til begavede filmentusiaster, der har mod på en meget anderledes og til tider yderst ubehagelig filmoplevelse.
#11 jessup 12 år siden
4/6