Det er grundlæggende svært at kritisere Lanthimos for at skabe fængende scener og holde sin stil-sti så imponerende ren. Han er præcis i balancen mellem distanceret, kunstnerisk attitude og total overgivelse til dramaets øjeblikke. Eksplosionerne virker større i den iskolde luft. Isoleret set er “The Killing of a Sacred Deer” speget og grotesk voyeurisme, rigtig egenrådig europæisk art-film. Men når man sætter den ind på et territorium, som Haneke har udforsket (twice!, mindst!), og når man ved, hvad Lanthimos kan med en familie, et hus og en hund, mister den lidt bid.
