Selv om “King Kong” skuffede Universal i biffen (men stadigvæk tjente virkelig godt), har filmen uden tvivl talrige tilhængere, som vil nyde denne fine udgivelse. Jeg havde svært ved at blive revet med af en film så følelseskold, langsommelig og ofte tudegrim. Det er en skam, at man ikke har smækket mere ekstramateriale på skiven. Men alene kvaliteten af udgivelsens fænomenale AV-præsentation gør denne Blu-ray til et must for alle dem, der nyder at opleve hjemmebiografen præstere sit ypperligste.
#1 BN 15 år siden
Så da jeg læste, at Peter Jackson's første projekt efter 'Lord of the Rings'-trilogien var 'King Kong', var det for mig en kedelig nyhed. Men jeg valgte alligevel at gå ind og se filmen, UDELUKKENDE fordi det var en Peter Jackson-film.
Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at historien om kæmpeaben der kommer til New York er specielt interessant i mine øjne. Men jeg må indrømme, at det er lykkedes Peter Jackson og co. tilsætte den en så fortættet og fortryllende eventyrstemning og skabe nogle så medrivende actionsekvenser, at filmen er blevet en ganske vellykket affære, der ligesom de tomme kalorier fra slik og chokolade er udmærket lige her og nu, men som i det lange løb efterlader én med en tom fornemmelse i maven og en længsel efter noget med noget mere indhold i. 'King Kong' anno 2005 er en film jeg egentlig ikke gider at se, men når jeg endelig ser den, så føler mig jeg virkelig godt underholdt. (Det samme kan ikke siges om udgaverne fra 1933 og 1976.)
For mig er det filmens STEMNING der gør den god, snarere end det er dens HISTORIE. Peter Jackson's særlige "touch" fornægter sig ikke.
4½/6 herfra
#2 filmz-Bruce 15 år siden
2½-3/6 for den første time og intro musikken, inden menageriet tager overhånd.
#3 fubar 15 år siden
Kunne ikke have formuleret det halvt så godt, men er helt enig.
#4 Slettet Bruger [1148053088] 15 år siden
#5 gi-jones 15 år siden
#6 BN 15 år siden
Og sådan BØR det være! Kriteriet for en favoritfilm kan aldrig nogensinde blive dens popularitet hos publikum, dens placering på alverdens lister eller dens status hos diverse anmeldere, men vil altid være den enkeltes smag og behag. Andres mening er IKKE nogen facitliste for hvad der er en god, vellykket film, og heller ikke for hvornår man giver en film en høj karakter eller hvornår en film er et mesterværk.
#7 thomas040 15 år siden
Jeg synes det er en af de bedste og mest medrivende film jeg har set i lang tid. Husker tydeligt hvor vildt begejstret jeg var i 2005 da den udkom. Sindsygt det er så længe siden.
Anyways. Jeg har genset den flere gange, og den har kun vundet ved gensyn. Synes det er FANTASTISK at Jackson kan få os til at tro på en kærlighedshistorie mellem en ægte person, og en computergenereret abe.
Jeg synes kun at dinojagten er skidt, og jeg har efter meget gransken fundet ud af hvad der er galt. De løber under dinoerne, men dinoerne skygger ikke for lyset, og derfor ser det underligt kunstigt ud. Tjek den komplette mangel på korrekte skygger.
Bortset fra det. 5 ud af 6.