Filmen er instrueret af Laurent Cantet, og hovedrollen spilles af François Bégaudeau, der selv er lærer, og som har forfattet den bog, som filmen er baseret på. Ingen af filmens medvirkende er professionelle skuespillere, og mange af scenerne er improviseret og filmet af Cantet via tre kameraer, der konstant var rettet i hver sin retning. Det eksperiment må siges at være lykkedes ud over alle grænser, for filmen formår at skabe et totalt opslugende miljø, hvor dialogen viser sig at indeholde så megen drama, som nogen Hollywood-udgave kunne præstere. Filmen er da også fuldt fortjent blevet belønnet med både De Gyldne Palmer i Cannes og senest en Oscarnominering for bedste ikke-engelsksprogede film.
Cantet og Bégaudeau er tydeligvis begge positive over for den demokratiske undervisningsform, men ingen af dem er blinde over for dens svagheder, og med filmens hovedpersoner må vi også bittert erkende, hvor meget af demokratiet i undervisningen der reelt blot er illusion. “Klassen” forgiver ikke at være i besiddelse af alle svarene, men ligesom dens underviser giver den børnene en platform, hvor de kan udtrykke sig, og det kan i de rette hænder føre til mange værdifulde ting. For eksempel en film så fremragende som denne.
#1 filmz-Bruce 15 år siden
#2 Riqon 15 år siden
#3 Skeloboy 15 år siden
#4 Outbound Sith 15 år siden
Ja, jeg ved godt, at jeg kommer i mindretal, men det var den første tanke, jeg havde, da rulleteksterne startede.
Det må være meget længe siden, Cannes-festivalens jurymedlemmer har gået i skole, for ellers ville de nok bare ligesom jeg have trukket på skuldrene og tænkt, at det var nogenlunde, hvad man kunne forvente af årets gang i en 8.-klasse (dog omsat til franske forhold. Der var knap så mange race-spændinger i min klasse...), og det synes jeg helt ærligt ikke, der er noget genialt i.
Det var da meget interessant at se, hvad der foregår i lærerværelset, til skolebestyrelsesmøderne osv., men selvom der også her var troværdigt skuespil, så er der stadig bare dømt "fluen på væggen".
Det, de sender i TV, er falsk varebetegnelse. DET HER er en dramadokumentar! Men jeg synes ikke, at nogen af delene lever op til forventningerne.
Jeg vil til enhver tid hellere se Paul Greengrass' "Bloody Sunday", og det er IKKE kun fordi, der bliver høvlet flere bønner af...
Fox Mulder
#5 Skeloboy 12 år siden
Francois er klasselære i en etnisk blandet klasse i en parisisk forstad. Dette er ikke nogen Dangerous Minds, hvor "hvid lære redder de fattige bøller", men der i mod et 100% realistisk portræt.
Francois er lidt alene med sine holdninger blandt de andre lærer: han tror ikke på straf, og han er ikke så striks om de andre. Alligevel er der masser af interessante konflikter i klassen. Det er 13-15 årige, der gerne vil lave oprør og ikke så gerne lære noget.
Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor meget af handlingen, der er aftalt og hvor meget, der er virkelighed. Filmen bygger på en bog skrevet af François Bégaudeau - der spiller sig selv i filmen. Eleverne spiller i stor grad også sig selv.
Selv bliver man følelsesmæssigt involveret, og jeg irriterer mig hver gang, at Francois bliver sagt imod på læreværelset. Jeg bliver irriteret, når eleverne ikke vil lytte på Francois - som uden tvivl er en god lære. Selvfølgelig er jeg enig med hans stil, jeg har den sympati for filmen.
Den er(endnu) et bevis på, at en film ikke behøver at være stærkt dramatiseret for at være indlevende.
9/10