Sigende nok udfolder der sig for tiden en debat om gode kontra dårlige feminister og nødvendigheden af at vise sine bryster, mens man taler frigørelse. Her kan “Lady Macbeth” bidrage med den gamle sandhed, at mænd bliver sært lyttende og samarbejdsvillige, når sex pludselig ramler ind i hjernen. Men William Oldroyds film er samtidig et voldeligt, lille kampskrift for det frie begær og dets populære fætter, det frie ord. Intet her er moralsk forsvarligt, og dét fascinerer og frastøder på én gang. Som det nødvendigvis må. Det hele eksploderer, når korsettet strammes ind, og bukserne knappes til.

Læs hele anmeldelsen her

Skriv ny kommentar: