“Little Children” indkapsler på blændende vis sygdomstegnene i forstadslivets forlorne parforhold. Ud over en myriade af skæve (og sølle) eksistenser byder filmen på en bundsolid historie, stærkt skuespil, og en vedkommende tematik. Todd Fields seneste opus blev blandt andet Oscar-nomineret for bedste manuskript, og det er fuldt ud fortjent. “Little Children” kan meget vel betegnes som en af dette års absolut stærkeste udgivelser.
#1 jessup 17 år siden
#2 chandler75 17 år siden
En ting, der virkelig irriterede mig, var fortællerstemmen, som fik mig til at tænke på "Desperate Housewives".
#3 Sverkel 17 år siden
#4 jessup 17 år siden
#5 Skeloboy 17 år siden
Fortællingen glider bare over skærmen i et tempo man kan følge med i, uden på noget tidspunkt at kede sig. Især den måde filmen ender på kan jeg godt lide. I forhold til In The Bedroom hvor slutningen er mere overdrevet, er den her bare lækker.
#2, lige netop fortællerstemmen gør, at man aldrig keder sig. Men nu har jeg også kun set ½ afsnit i Desperat Housewives, så det har ikke rigtig ødelagt noget der...
#6 filmz-yoshimura 17 år siden
#7 filmz-Angel Eyes 17 år siden
#8 dslacker 16 år siden
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
#9 BN 15 år siden
Dernæst - efter at fortællerstemmen havde holdt en dejligt lang pause og handlingen havde formået at fange min interesse med sin historie om ulykkelige mennesker der var fastlåste i ulykkelige ægteskaber og forventningspresset fra omgivelserne - var jeg målløs over den letkøbte, forhastede og totalt ulogiske slutning på historien. Jeg mener:
Det ellers fortrinlige skuespil og den rent håndværksmæssigt høje standard kan ikke redde en historie, der helt undlader at give os motivationen for hovedpersonernes sluttelige handlinger eller bare antyde en nogenlunde plausibel årsag til føromtalte
Jeg vil derfor betegne filmen som meget dårlig, ja, direkte kikset. På mig virkede slutningen som rendyrket lefleri for vor tids forkærlighed for ulykkelige/uforløste eller "anderledes" slutninger. Problemet er bare, at den slags slutninger har vi efterhånden set rigeligt af, og at der gerne skulle være en vis begrundelse og logik bag en sådan slutning på en film, hvilket der ikke er her. Ikke engang fortælleren havde noget at sige til slut - han som ellers havde haft så travlt med at forklare os tingene i første del af filmen.