Det er da også i allerhøjeste grad ham, vi skal takke for underholdningen i en film, der ellers slavisk følger modellen for denne slags fortællinger, og vis øvrige rollebesætning ikke er voldsomt bemærkelsesværdig, selvom Maggie Grace slet ikke er ueffen i rollen som præsidentens datter. “Lockout” kan næppe ligefrem kaldes en god film i den mest konventionelle forstand, men jeg var ikke desto mindre glimrende underholdt af dens uforfalskede B-film-charme.
#11 McPeter 12 år siden
'Lockout' er en 80'er actionfilm hældt på 2012-flasker. Når først man klarer sig forbi en absolut hæslig cgi-motorcykeljagt i starten af filmen, så er filmen på fornemmeste vis fyldt med retro 80'er plot, 80'er one-liners og 80'er action. Filmen foregår i fremtiden hvor de farligste fanger bliver holdt i hypersøvn på en rumbase i kredsløb om jorden. Præsidentens datter er tilfældigvis deroppe da fangerne tager kontrollen og hvilken bedre løsning end at sende en anden fange alene derop for at klare det hele. Hvis det lyder lidt som Flugtaktion New York og L.A., så tror jeg ikke det er et tilfælde - med sin attitude kunne vores helt 'Snow' kunne ligeså godt have haft klap for øjet, svensker-hår og heddet Snake Plissken. :-) Han spilles af Guy Pearce (Memento/L.A. Confidential) og selvom jeg synes han plejer at spille bedre, så er det næsten også svært at forvente mere ud fra et manuskript hvor han næsten udelukkende har one-liners. Præsidentens datter spilles af Maggie Grace (Taken 1+2) og hun overrasker positivt i en lidt mere moden rolle. Filmens absolut sjoveste karakter er en gal fange spillet af den forholdsvis ukendte Joseph Gilgun. Lyden var i øvrigt ganske udemærket. Man kan sagtens argumentere for at 80'er one-liners fungerer en smule akavet i 2012, men så længe man ikke sætter sine forventninger alt for højt, så er det faktisk ganske udemærket nostalgisk B-films action-underholdning uden for mange dikkedarer. 4 / 6
#12 Slettet Bruger [3883805757] 12 år siden
Ja, starten er lidt kikset, men resten er bare god actionfeste. :)
#13 Ispep 12 år siden