Claude Chabrol huskes bedst for sin indsats i den franske nybølge, men er ufortrødent fortsat med at bidrage til den globale filmproduktion. Seneste eksempel er “Magtens rus”, der trods en vedkommende problematik og engageret skuespil lader noget tilbage at ønske. Pointen er ikke til at misforstå, men alligevel havde Chabrol formentligt fået et bedre resultat, hvis tingene var sat mere på spidsen, sanserne skærpet og det komiske islæt havde været mere tyktflydende.
