“Malmros Collection” er et åbenlyst must for danske filmelskere. Ganske vist er der knap så gode film i samlingen, men med film som “Kundskabens træ”, “Skønheden og udyret”, “Kærlighedens smerte” og “At kende sandheden” er der mange timers eftertænksom underholdning fra en af Danmarks mest hæderkronede instruktører. Ekstramaterialet er både vedkommende og underholdende, og der er masser af interviews med både Malmros og skuespillere, der fortæller om filmene, karaktererne og instruktørens metoder, der ikke altid falder i god jord hos de medvirkende. Audio og video er desværre med til at trække den overordnede karakter ned, men en film af Malmros bæres ikke af storslåede billeder og prangende lydsider, men af små detaljer, dejlige hverdagshistorier og pertentligt instrueret skuespil.
#1 dslacker 14 år siden
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
#2 Patriarch 14 år siden
#3 nygaardpetersen 14 år siden
Kunstigheden opstår muligvis også ved at der tales jysk. Det er efterhånden sjældent at der tales udpræget jysk i danske film. Så som århusianer finder jeg ikke sproget specielt kunstigt.
#4 Benway 14 år siden
Jeg holder meget af Malmros' film, og skal bestemt også have denne boks hjem til samlingen på et tidspunkt.
#5 chandler75 14 år siden
Den eneste, jeg endnu ikke har fået set, er "Barbara", og efter denne anmeldelse trækker den ikke ligefrem voldsomt :)
#6 Benway 14 år siden
#7 aero 14 år siden
Jeg vil også lige slå et slag for "At kende sandheden" - fremragende film, men vil samme lejlighed også fremhæve "Kærlighedens smerte" og "Skønheden og udyret" som fantastiske.