Hvis jeg dog ikke jorder denne film fuldstændigt på karakterskalaen, så er det pga. bevidstheden om, at dette er en bedre film end f.eks. “Beverly Hills Chihuahua”, at det filmmæssige håndværk er af højere kvalitet og historien en anelse mere gennemtænkt. Det betyder dog ikke ligefrem, at dette er en god film. Valget mellem de to er lidt ligesom valget mellem at blive losset bagi med pigsko eller bløde hjemmesko. Man vil til en enhver tid foretrække hjemmesutterne, men alligevel svier ballerne stadig efter sparket.