“Metropia” er mest af alt et studentikost genbrug af dystopiske verdener, hvor kun en uskøn animation bibringer en anelse originalitet, men til gengæld ikke gør meget for de farveforladte karakterer. Til tider er det futuriske miljø stemningsmættet, men en tam og forudsigelig fortælling taler mere for at overgive sig til søvnens favntag end at følge handlingen engageret.