Folkene bag “MirrorMask” har tydeligvis været mere opsatte på at forkæle sanserne via underskønne billeder end på at fortælle en skelsættende historie. Men selvom “MirrorMask” er ujævn, så formår både karaktererne og fortællingen undervejs at gøre sig fortjent til publikums interesse. Hvis du interesserer dig for alternative, visuelt og auditivt eksperimenterende film, så er der god grund til at opstøve “MirrorMask” og da især på Blu-ray, eftersom filmen ser fantastisk ud i HD og endda lyder endnu bedre.