Rithy Panh har lagt en original manglende brik i forhold til det dokumentariske filmmateriale, der eksisterer om De Røde Khmerers tid ved magten i Cambodja. Men en manglende film er “The Missing Picture” ikke. Der mangler den nødvendighed, der var i “The Act of Killing”. Og så er højstemt med højstemt ovenpå svært at sluge til så tungt et emne. Jeg grinte befriende flere gange under Oppenheimers folkemordsfilm. Smilet er stift fransk fra A til P(ol Pot) i “The Missing Picture”. Kender du ikke til De Røde Khmerers rædselsregime, kan filmen være et fint sted at starte din historietime, men jeg vil anbefale dig “The Killing Fields”.
Filmen er månedens dokumentar og kan ses i Cinemateket i København.