Med sin knap halvanden time er “Monster huset” en glat lille sag. Som en ål spræller den hysterisk, indtil den atter er tilbage i vandet og ude af synsvidde. Det er ikke de store kunstneriske ambitioner som ligger til grund for filmen. Tanken synes snarere at være: ”Og hvad så hvis det hele er glemt i morgen?!” Det primære mål er sjov underholdning her og nu. Og med kun få skavanker lykkes det, for “Monster huset” er gedigen og sjov underholdning for børnene med masser af fart over feltet, hvor også de voksne kan lade sig rive med af filmens herlige humor i børnehøjde og de mange charmerende figurer.
#1 BN 17 år siden
I 1980'erne blev der lavet utallige mere eller mindre fjollede eventyrkomedier med (ofte overspillende) børn i hovedrollerne (f.eks. "The Goonies"). At se "Monster huset" er som at se en af disse film fra dengang, blot med den forskel, at der her er tale om en animationsfilm. Filmens anstrengte humor er 80'er-agtig på den ufede måde og formår ikke engang at få én til at trække på smilebåndet.
Historien er aldeles tåbelig, og forklaringen på/motivationen for spøgerierne ligger langt ude for mindre børns fatteevne.
Nogle vil måske indvende, at filmen er stilet til større børn, men selv for disse må - SPOILER !!! - historien om den lille, magre mands forelskelse i en retarderet, overvægtig kvinde være svær at sætte sig ind, ikke mindst når en sådan voksen-problematik krydres med et kvinde-lig i kælderen og en post mortem-loyalitet mod kvinden baseret på dennes sygelige had til børn.
En rent ud sagt tåbelig film.
#2 filmz-Bruce 17 år siden
#3 elwood 17 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"