Der er ingen som “mother!”. Heldigvis, fristes jeg til at tilføje. For det er en hysterisk, grotesk og mildt sagt blandet fornøjelse. Men en voldsom oplevelse, som jeg stadig ikke forstår. Undervejs grinede jeg hånligt. Og jeg vred mig i ubehag. Nu glæder jeg mig allerede til at se den igen. Hvordan bedømmer man lige sådan en oplevelse? Åh “mother!” – hvad er du dog for en film?!
