Alligevel formår Haggis at skabe en medrivende og begavet thriller, der byder på glimrende skuespil fra alle medvirkende og adskillige nervepirrende situationer. Først og fremmest så støttes filmen dog af en fremragende Russell Crowe i hovedrollen, der som få både kan magte rollen som den indledningsvis milde skolelærer og senere som actionklar helt. ”Du er for god til at være sand,” siger hans kone på et tidspunkt, og selvfølgelig har hun helt ret, men fantasien om, at vi alle har en sådan handlingens mand gemt i os, er alligevel temmelig tillokkende.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 Michael Badboy 13 år siden

#10: Helt enig i din kommentar.

Jeg så den i mandags og havde heller ikke set den franske original. Som med de fleste andre amerikanske genindspilninger er det nok en fordel. Jeg fandt faktisk først ud af, at det var en genindspilning, efter jeg havde købt billetter. Ellers havde jeg nok også været mere tøvende.

Jeg synes klart, at filmen leverer varen og hælder til 4,5/6. Der er set så mange film i denne genre, som bare ikke fungerer, men det gør denne. De små detaljer er der, man bekymrer sig faktisk om Crowe og konen, der er masser af spændende sekvenser, hvor man håber på det bedste, der et minimum af sentimentalitet og forfølgerne (ordensmagt) har hjerne. Jeg er enig med Benway omkring længden af filmen - især omkring midten af filmen kører den lidt i samme rille, men på den anden side gør den transitionen fra professortype/familiefar til handlekraftig lovbryder og flugtkonge mere troværdig. Måske kan man få indtryk af, at det er en actionfilm i højt tempo, men det er den faktisk ikke ud over i slutningen, hvor tempoet sættes op. Indtil da giver den sig god tid især omkring planlægningen af flugten. Hvis du trænger til en spændingsfilm i "normalt" tempo, hvor man engagerer sig i hovedpersonerne og føler sig godt underholdt, så vil jeg klart anbefale filmen.
"The thing about smart mother fuckers is that somtimes, they sound like crazy mother fuckers to stupid mother fuckers..."
Gravatar

#12 Bruce 13 år siden

#10 Jeg er helt oppe på 5/6. Du har helt ret i det med at bekymre sig om Crowe og konen og især scenen hvor

Crowe vender tilbage til konen i cellen og siger han ikke tror på hende, er virkelig intens og troværdig i skuespillet.


Der er sgu håb for Haggis endnu. Denne og American har virkelig imponeret mig. "Traditionalister" med en anden indgangsvinkel.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#13 Michael Badboy 13 år siden

#12: Jeg opjusterer til 5/6, hvis man vurderer filmen inden for genren ;-)
"The thing about smart mother fuckers is that somtimes, they sound like crazy mother fuckers to stupid mother fuckers..."
Gravatar

#14 BN 13 år siden

Så fik jeg også set, og jeg er ihvertfald på mindst 5/6. Men idag skal jeg gense den med konen (jeg så den alene igår aftes), og så må vi se.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#15 Babo Rises 13 år siden

Fedt. Samme oplevelse her.
Gravatar

#16 Hr. Nielsen 12 år siden

Jeg er meget meget enig i denne anmeldelse og bedømmelse af filmen. Både af ord og stjerner!
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#17 BN 12 år siden

Jeg derimod er enig i det meste, men ikke i antal stjerner og ikke i kritikpunktet om, at Haggis' udvidelse af spilletiden i forhold til den franske film "har gjort "The Next Three Days" til en mere ujævn størrelse med enkelte døde punkter".

Den her films styrke er den tid, den tager sig til en række rolige, dagligdags stunder, hvilket medvirker til filmens særlige, intense stemning. Jeg ved ikke, hvad det er Benway opfatter som døde punkter?

Og så fandt jeg i øvrigt den franske hovedrolleindehaver utroligt udtryksløs i forhold til Russell Crowe, ligesom actionscenerne i den franske film heller ikke var lavet med samme intensitet og overbevisning som i den amerikanske.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: