Next Three Days, The
Udgivet 12. jan 2011 | Af: Benway | Set i biografen
En af sidste års uventede fornøjelser var den franske thriller “Alt for hende”, som viste sig at være noget så sjældent som en virkelig velfortalt og intelligent spændingsfilm med hovedpersoner, man både kunne identificere sig med, og hvis endelige skæbne man var oprigtig bekymret for.
I filmen følger vi John og Laura Brennan, hvis liv for altid bliver ændret, da politiet en ganske almindelig hverdag pludselig stormer huset og arresterer Laura for mord. John er fast overbevist om Lauras uskyld, men beviserne mod hende er stærke, og trods hans indsats bliver hun fundet skyldig. Sønderrevet over dommen og tabet af den søn, som hun bliver mere og mere fremmed over for, forsøger Laura at begå selvmord, og John må se i øjnene, at noget drastisk må gøres, hvis hun skal klare den. Han beslutter selv at tage affære, og snart er den ellers så fredsommelige skolelærer i fuld gang med at udtænke en måde at få befriet konen fra fængslet.
Når Hollywood genindspiller en film, har de en kedelig tendens til at gøre fortællingerne mere spiselige ved at file de skarpe kanter af, og det er beklageligvis også, hvad der er sket i denne omgang. I “Alt for hende” blev man tiltagende bekymret for, hvad præcis vores hovedpersons besættelse ville gøre ved sønnen, men de mere foruroligende elementer er nedtonet i denne omgang. Samtidig har Haggis’ tendens til at gabe over for meget også slået igennem her, og hvor den franske udgave var en stramt fortalt beretning på 96 minutter, så har Haggis udvidet fortællingen til over to timer, og det har gjort “The Next Three Days” til en mere ujævn størrelse med enkelte døde punkter. Filmen gør også Johns plan mere omfattende, og troværdigheden bliver presset gevaldigt, da hans evne til at forudsige begivenhederne nærmer sig et niveau, som ville gøre “Saw”-seriens Jigsaw gul af misundelse.
Alligevel formår Haggis at skabe en medrivende og begavet thriller, der byder på glimrende skuespil fra alle medvirkende og adskillige nervepirrende situationer. Først og fremmest så støttes filmen dog af en fremragende Russell Crowe i hovedrollen, der som få både kan magte rollen som den indledningsvis milde skolelærer og senere som actionklar helt. ”Du er for god til at være sand,” siger hans kone på et tidspunkt, og selvfølgelig har hun helt ret, men fantasien om, at vi alle har en sådan handlingens mand gemt i os, er alligevel temmelig tillokkende.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet