Selvom John Lennon måske blev lige så stor som Elvis, så er filmen om Lennons unge år ikke markant bedre end en Elvis-film. Filmen forsøger alt for hårdt at få nogle ungdomsbrudstykker af Lennons liv til at udpege det øjeblik, han gik fra at være John til Lennon, men hvem siger, det øjeblik findes? Filmens vaklende bud giver os ikke noget facit på dette, men derimod et charmerende tidsbillede af de britiske 50’ere, hvor opbruddet – ligesom The Beatles – lurede lige rundt om hjørnet. Men selvom historien om John Lennons kendte år er evigt betagende, så er denne forhistorie og skabelsesberetning om overbeatlen langt fra uomgængelig – end ikke for fans, imagine that…

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 ChristianVoldborgAndersen 14 år siden

Er ikke specielt interesseret i denne film. Kan virkelig ikke se filmens skuespillere som John Lennon, Paul McCartney, etc. Tror dog på filmatiseringen af "The Longest Cocktail Party" kan blive den definitive Beatles-film, da John, Paul, George og Ringo i den film ikke skal spilles af skuespillere. Bogen omhandler hvordan Beatles påvirkede deres omgivelser, hele verden. Hvis der var Beatles, så var det indflydelsesrige. Gode musikfilm som "Walk the Line" og "I'm Not There" fangede essensen af deres musikere og filmene afspejlede disse musikeres ånd. Glem denne, og lad os så se, hvad "The Longest Cocktail Party" kan blive til. Hvis ikke dem lykkes, må opgaven være umulig. Nå ja, Scorsese sørger forresten for, at George Harrisons historie bliver fortalt i dokumentaren "Living in the Material World".

Skriv ny kommentar: