Som den bindegale sikkerhedsvagt er Rogen perfekt. Han spiller rollen fuldstændig uden forsøg på at tillægge det glimt i øjet, der kunne tage bidet ud af satiren. Som en modgift mod de nuttede og moraliserende film, vi evigt og altid udsættes for, er “Observe and Report” et intelligent og friskt pust. Det er en fornøjelse for en sjælden gangs skyld at opleve en komedie, der ikke viger tilbage for at provokere, og som ikke føler et behov for at smøre sit indhold ind i sukkerlage for at få det til at glide ned i tilskuerens gab.
Det er ikke en film for alle – gudskelov – men for dem, som kan se bag filmens umiddelbare indtryk, er den en skarp og tankevækkende satire, som også formår at være uforskammet sjov. Den præsenterer en forskruet verden, hvor man er mere forskrækket over en blotters lille lem end den fascistoide sikkerhedsvagt, der bruger absurd voldelige metoder for at standse ham. Den ligner kort sagt vores egen verden til forveksling.
#1 Kruse 15 år siden
#2 Åkepool 15 år siden
Men at det er en film der kommer til at dele publikum, er der vist ingen tvivl om, da jeg allerede, i en af de aviser jeg læser med mellemrum, så at den fik en stjerne og blev rakket godt og grundigt ned.
Den skal nok blive interessant.
#3 Baby Strong 15 år siden
Så den skal da helt sikkert ses. Btw, godt skrevet Benway - wie immer.
#4 Martin Schou 15 år siden
Jo, umiddelbart set Brandi ud til at være faldet i søvn, og hendes opkast på hovedpuden indikerer da også, at hun ikke ligefrem er helt ædru, men:
1) Ronnie stopper, da han langt op længe lægger mærke til det
2) Brandi er MEGET utilfreds med opholdet "Why did you stop motherfucker?!?"
At nogle folk (læs 'frelste' folk, primært fra USA) anser dette for at være voldtægt, er lige så relevant, som at min sidste taxachauffør var fra Pakistan.
Når man tager Ronnies vrangsforestillinger og maniodepression i betragtning, og dertil lægger at karakteren er totalt usympatisk, er det ret svært at se, hvorledes filmen skulle være en 'reklame' for voldtægt. Mindes ikke at nogen havde samme tanker om Irreversible?
Hvis man absolut skal forarges over noget, så skulle det da være, at Ronnie ikke alene slipper godt fra at skyde den ubevæbnede og alt andet end voldelige blotter på klods hold (endda efter at have været i nyhederne med en trussel om samme), men at han også 'belønnes' med at få sit job tilbage samt en lækker ny kæreste.
Men igen - det er en film. Underholdning ikke en moralsk ledestjerne.
#5 frankdrebin 15 år siden
#6 Michael Andersen 15 år siden