“Paradis: Håb”, der er sidste skud på stammen i Seidls prisbelønnede paradis-saga, er en helt igennem fed, facitløs og fascinerende oplevelse med en umættelig appetit på den benhårde skæbne, det er at være et upcoming, håbefuldt menneske i livet. Desværre har den bare – som pigerne i filmen – lidt for meget overflødigt fedt på sidebenene.

Seidl “fortælle-fråser” lidt med umiddelbart skøre og absurde scener, og filmen bliver derfor trilogiens svageste led. Men med det sagt, så siger det nok mere om de foregående. Trods skønhedsfejl, der paradoksalt nok er opstået på grund af Seidls visuelle fascination, er “Paradis: Håb” en fængende fortælling. Seidl rammer nervepirrende plet i sin skildring af Melanie og lægens forbudte romance, der faktisk overraskende nok viser sig allermest uskyldig, når den når sit højeste. Fortællingen er abstrakt og vil for nogen virke kedelig og handlingsløs. Men er man til flerstrengede fortællinger uden endegyldige facitter, vil man elske ikke blot filmen her, men hele trilogien. “Paradis: Håb” kan dog sagtens ses uafhængigt af de to foregående kapitler.

Se også: Filmz TV: “Paradis: Kærlighed”-interview med Ulrich Seidl

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Muldgraver 10 år siden

Jeg er overmåde begejstret for Seidls trilogi, og selvom Håb ikke greb mig på så mange planer som de første to, er filmen alligevel så righoldigt selvstændig, at jeg har vanskeligt ved at skulle vurdere de tre kvalitativt fra hinanden.

Under det meste af filmen var en fornemmelse af ungdommelig skrøbelighed og usikker identitet, givende en intens fornemmelse af både determination og mulighed. Derudover gøres dyre-mennesket perplekst, og den oprindelige intention forkastes til fordel for medmenneskelighed, hvilket nok var filmens serie af smukke øjeblikkes klimaks. Ungdommens legende spæde afprøvning af voksenidentitetskoderne og dens mod på livet, samt dens vanskelige vilkår i det at være mere voksne end de voksne er nænsomt og nøjsomt skildret, givende en sympatisk skildring af virkelighedens problemer.

M.m.

Billedmæssigt er filmen en ualmindeligt flot sammensætning af fantasidrænende skolebygning næsten tømt til de flestes sommerferie-eventyr, og så ungdommelig romantiske kompositioner af mennesker i lys mod mørke og tågens forbavsende forvirring og indsigt.

Anmelderen skrev:
Højpandet? Ja. For meget? Til tider, absolut.

Slet ikke, tværtimod da :) Eller rettere, hvad mener du med "højpandet" og "for meget"?
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#2 Sweetiebellefan 10 år siden

Gad godt at se denne film.
Twilight Sparkle: "Real friends don't care what your cover is. Friendship is a wondrous and powerful thing.

Skriv ny kommentar: