Selvom billedsiden er helt vidunderlig og fortællingen sød, så formår filmen dog ikke helt at leverer det samme følelsesmæssige punch som f.eks. “Min nabo Totoro”, og af samme årsag når den heller ikke helt op på højde med Miyazakis allerstørste mesterværker. Mindre kan dog også gøre det, og man ser gerne gennem fingre med svaghederne, når de er så uimodståeligt pakket ind som i denne film, der efterlader en i taknemlighed over at have overværet så fantastiske syn.
Pixar har måske nok demonstreret en teknisk formåen, der er imponerende ud over alle grænser, men Miyazaki viser her atter det fantastiske i de skæve linjer og det personlige udtryk. “Ponyo på klippen ved havet” er næppe hans største bedrift, men der er en magi tilstede her, som de fleste andre film end ikke kommer i nærheden af.
#1 neran 14 år siden
#2 Likvidatoren 11 år siden