Men der er dog også enkelte lyspunkter. En velplaceret, ironisk kommentar fra Jim Carreys Popper om, at det hele er så skide sødt, at Morgan Freeman burde lægge sin karakteristiske fortællerstemme til herlighederne, rammer plet. Sådan en joke redder nær ved filmen hjem. Angela Lansbury, der for år tilbage jo så et mord eller to, varmer også helt uden kvalmefornemmelser i en fin, lille rolle som den snarrådige ejer af Tavern on the Green.
“Poppers pingviner” må og skal være nulpunktet i Jim Carreys karriere. Ikke flere kernesunde familiefilm til den herre, tak. Man ved, det er en rigtig dårlig Carrey-film, når en flok ikke videre hverken søde eller tiltalende pingviner, der mestendels bare skræpper og skider, stjæler scenerne fra den engang så energiske og eksalterede komiker. Mere vildskab, færre pingviner.
#1 Isse 13 år siden
Skal dog ses pga Carrey :)
#2 Riqon 13 år siden
#3 Sweetiebellefan 13 år siden
#4 Lawman. 13 år siden
Uden at have set filmen, så vil jeg sige ja!:)
#5 Collateral 13 år siden
#6 Lord Beef Jerky 13 år siden
#7 BN 13 år siden
Manden har en fantastisk humor - men det lader bare ikke til, at der er manuskripter/historier, der er ligeså fantastiske, og som kan resultere i andet eller mere end middelmådige/halvdårlige komedier. ... Men heldigvis er han stadig mand for at levere gode jokes i små sketches (Black Swan-parodien), i hyldesttaler og i interviews m.m. ;-)
Jeg er helt enig med dig i, at han burde tage nogle flere seriøse roller. Det er efter min mening i det seriøse/dramatiske rollefag han har leveret sine allerbedste præstationer. (The Truman Show, Man on the Moon og The Majestic.)
#8 Riqon 13 år siden
At han lykkes i The Truman Show og Man on the Moon skyldes, at hans karakterer stadigvæk har en humoristisk kant (ligesom Eternal Sunshine of the Spotless Mind), mens The Majestic ikke rigtigt kunne finde sig selv. Hans seriøse præstation i The Number 23 kunne da heller ikke redde filmens plot fra at være en jammerlig omgang nonsens.
#9 Collateral 13 år siden
#10 BN 13 år siden
Jo, det er da rigtigt nok. Men kun en kant. ;-)
Dér er vi så meget uenige. The Majestic prøver ikke at være andet end det, den er: et romantisk drama. Og Jim Carrey formidler på fornem vis sin karakters forvirring, fejhed og mangel på identitet/personlighed.