Der er ganske vist hverken noget nyt eller revolutionerende i filmen, men deri ligger også dens charme, og det er forfriskende atter at opleve en tegnefilm, der ikke forsøger på at underholde ved at overvælde en med visuelle indtryk. Samtidig er den fortællermæssigt tilbageholdende med sine virkemidler. Følgesvendene er sjove, men ikke påtrængende, og Tianas sociale lave status og mørke hudfarve ligger og lurer i baggrunden, men berøres kun indirekte, uden at emnet bliver presset ned i halsen på tilskuerne.
Til trods for det udebliver de helt store magiske øjeblikke, og filmens sidste halve time kan ikke helt leve op til, hvad der har udspillet sig. Indtil da er den imidlertid fyldt med herlige øjeblikke, og selvom den ikke helt kan nå de allerhøjeste stjerner på eventyrhimlen, så rækker den dog efter dem med en overbevisning og hjertelighed, man ikke har set fra Disneys hånd i meget, meget lang tid. Der er heldigvis stadig lidt magi tilbage i tryllestaven.
#1 moulder666 14 år siden
Jeg er imponeret, hvis de rent faktisk holder det...
#2 Collateral 14 år siden
#3 filmz-Narniabæver 14 år siden
#4 Muldgraver 14 år siden
#5 wiseguy 14 år siden
Når vi snakker Oscar, vil jeg dog sige, at "Prinsessen og Frøen" ikke når "Up" til sokkeholderne. Hvis "Up" ikke får animationsprisen bliver jeg meget overrasket.
På en skala med "hele" karakterer: 4/6
Ellers vil jeg sige: 3,5/6
#6 filmz-Narniabæver 14 år siden
Jeg må håbe at "The Secret of Kells" vinder i stedet.