I rollen som Malik er den unge Tahar Rahim rent ud sagt forbløffende og tager overbevisende rejsen fra kuet og indadvendt til stilfærdigt observerende og omsider til en lederskikkelse. Fremragende som aldrende gangster er også Niels Arestrup, hvis fascinerende ansigt af hærdede rynker udgør en slags maske af afsky, der hurtigt viser sig at dække over en gammel mand, der i sidste ende blot er rædselsslagen ved tanken om at dø alene i fængslet.
Med sine 149 minutter er “Profeten” en lang film, men tiden synes at forsvinde som dug for solen, mens den brutale handling udspiller sig, og man sidder opslugt tilbage i sædet overvældet af en film, der til forveksling ligner en nyklassiker inden for genren. Den anvender mange af de velkendte elementer, vi egentlig burde være lede og trætte af for længst, men i stedet for at kede genfinder den vores fascination af dem og illustrerer, hvor fremragende en filmkulisse et fængsel kan være. De bliver ikke blot steder til indespærring, men også de støbeforme, hvori genskabelse er mulig, og hvor små ubetydelige bøller kan lære noget om virkelig magt. Vi er ganske vist kun nær afslutningen af februar, men dette må med al tydelighed allerede siges at være en af årets bedste film.
#1 jessup 14 år siden
#2 filmz-jonasgr 14 år siden
'Cause I'm evil"
#3 jessup 14 år siden
#4 jessup 14 år siden
#5 jessup 14 år siden
#6 jessup 14 år siden
#7 jessup 14 år siden
#8 duuk74 14 år siden
#9 moulder666 14 år siden
#10 filmz-Bruce 14 år siden