“Ricki and the flash” er velfortalt underholdning med en smule alvor og en masse sløje versioner af amerikansk radiomusik. Det ville have været drøninteressant at se Meryl Streep spille den engang håbefulde skuespiller, der forlod familien for at følge drømmen, men endte med at blive klippet ud af “Sophies valg”. I stedet får vi den blandede fornøjelse af igen og igen at blive afbrudt i en udmærket film, fordi hun skal synge noget Bruce Springsteen.