Apropos samba, så har jeg dog en lille papegøje at plukke med folkene bag “Rio”. For hvorfor skal der absolut være sange med i filmen? Døde de spontane sangnumre i animationsfilm ikke med det forrige årti? De musikalske indslag i “Rio” er hverken særlig gode eller sjove, men blot kedelige og enerverende. Det samme kan desværre siges om filmens 3D-effekter, der aldrig rigtig kommer op at flyve.
Der er ikke meget nyt under den bagende sol i animationsfilmen “Rio”. Men hvad gør det, når man går ud af biografen med et stort smil på læben og en lyst til at købe den første og bedste billet til karnevalsfest i Rio.