“Shorts: Eventyret om ønskestenen” er endnu en mærkværdig, børnevenlig tilføjelse til instruktør Robert Rodriguez’ ellers hæderlige CV. Enkelte gode præstationer og computereffekter kan ikke redde denne sølle affære, som er svær at finde hoved og hale i og praktisk talt blottet for sjov og action. Diskens AV-præsentation er god, men ekstramaterialet er langtfra uvurderligt. Medmindre du absolut må eje alt, Rodriguez laver, bør du bruge pengene på noget andet.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Fuzhi 14 år siden

Jeg er en af dem der absolut må eje alt hvad Rodriguez laver, men jeg er næsten helt enig i anmeldelsen. Eneste lille uenighed er at jeg syntes at Spy Kids 2 var ganske god, men de efterfølgende børnefilm siden: Shorts, Spy Kids 3D og aller værst Shark Boy and Lava Girl har mildest talt ikke været meget værd. Til gengæld plejer selv de mindre gode film at have relativt interessant ekstramateriale, men her fejler Shorts også, intet kommentatorspor og dokumentaren er hovedsageligt genbrug fra, tror jeg nok, Spy Kids 2.

Skriv ny kommentar: