“Solisten” er en på alle måder sympatisk film, der ønsker at understrege det vigtige i, at vi engagerer os i hinanden. Mødet mellem Steve og Nathaniel beskriver ganske fint de vanskelligheder og ikke mindst gevinster, der ligger i at turde knytte venskab med et meget anderledes menneske. Det er set før, og pointen bliver skåret en kende for skarpt ud i pap, men filmen skal have ros for at fremme det gode budskab om medmenneskeligt engagement.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 loki 15 år siden

Tror jeg så de først 20 min. og faldt så mentalt i søvn. Virkede meget snorlige hvilket anmeldelsen også indikerer.
www.peakoil.dk
Gravatar

#2 dh-ad 15 år siden

Gode skuespillere gør det ikke alene. Historien er for træg, og filmen er bare så kedelig, at man tror, at det er løgn...

Et vis niveau af fortællerglæde ville have været på sin plads. En af de meget få film, hvor jeg godt kan undvære at vide, hvad den slutter med. Jeg er fanme ligeglad...

1/6
I can't express anger. That's one of the problems I have. I grow a tumor instead. -Manhattan (1979)

Skriv ny kommentar: