Manfreds chef Knud, spillet af Niels Weyde, formår at levere nogle af filmens mest underholdende udtalelser og er i det hele taget herlig som lederen af fakultetet. Han er både selvoptaget og mangler fuldstændig forståelse for sine medarbejderes personligheder. Henrik Prip spiller succeskollegaen Poul på charmerende vis, men samtidig formår plottet at så tilpas meget tvivl omkring hans motiver til, at Manfreds sortsyn på Poul ikke føles helt ved siden af. Mellem de mandlige kollegaer befinder Stine Stengade sig som Manfreds forstående kæreste, der må stå mål til de frustrerede udbrud, Manfred kommer med som konkurrencen skærpes og han kastets ud i en moralsk nedadgående spiral.
“Spillets regler” er en film, der på en og samme tid udstiller og holder af sine personer og i sidste ende heller aldrig stiller sig fordømmende overfor deres handlinger – det må tilskueren selv om. Filmen er en fortrinlig lille beretning om hvordan det kan gå, når ærgerrighed og konkurrencementalitet får lov til at fylde lidt for meget hos et menneske.
#1 filmz-vassago 16 år siden