2. sæson af “Enterprise” rettede desværre ikke op på de mange problemer, serien havde lidt af under 1. sæson. På trods af en modig satsning i sæsonens sidste afsnit, “The Expanse”, var “Enterprise” allerede en sunken skude. Millioner af seere var skredet, og det var blot et spørgsmål om tid, før det hele ville gå helt ned med flaget. Heldigvis var det også blot et spørgsmål om tid, før indholdet blev meget, meget bedre…