“The Best of Both Worlds” er et af Star Trek-franchisens allerbedste dobbeltafsnit – velspillet, intenst og spækket med dramatiske momenter og imponerende effekter, som er ældet forbavsende yndefuldt. Alligevel er det kun yderst dedikerede trekkies, som bør overveje at investere i denne Blu-ray. De to afsnit er ganske vist blevet klippet fornemt sammen til én sammenhængende tv-film, men de fungerer lige så godt som separate episoder, og netop de separate episoder befinder sig på hhv. den allerede udgivne BD-udgivelse af seriens 3. sæson og den kommende BD-udgivelse af føljetonens 4. årgang. Skiven indeholder dog noget ekstramateriale, som kun befinder sig på netop denne skive, hvilket nok vil gøre den til et uimodståeligt tilbud for de fans, som heller ikke kan vente på, at 4. sæson udkommer på Blu-ray senere på året, før de får lov til at se dobbeltafsnittets anden halvdel i HD. Heldigvis er den vejledende udsalgspris også relativt lav.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Hr. Nielsen 10 år siden

Fra anmeldelsen skrev:
Alligevel er det kun yderst dedikerede trekkies, som bør overveje at investere i denne Blu-ray. De to afsnit er ganske vist blevet klippet fornemt sammen til én sammenhængende tv-film, men de fungerer lige så godt som separate episoder, og netop de separate episoder befinder sig på hhv. den allerede udgivne BD-udgivelse af seriens 3. sæson og den kommende BD-udgivelse af føljetonens 4. årgang.


Man kunne måske så påstå, at den også kunne anbefales til folk, der måske netop ikke gider købe hele Star Trek serien, men gerne ser en enkelt eller to episode?
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#2 Yggdrasil 10 år siden

BD Sæson 4 udkommer ifølge amazon.co.uk allerede den 29. juli.
Gravatar

#3 The Insider 10 år siden

#1, så absolut! Men så ville jeg hellere foreslå "The Next Level"-udgivelsen med tre udvalgte afsnit - inklusive seriens pilot, "Encounter at Farpoint", og dens måske bedste afsnit, "The Inner Light" :-)
War. War never changes.

Skriv ny kommentar: