Juleaften slutter som bekendt altid. Det bliver nat. I “Stille hjerte” er vi melankolsk vågne med stilheden i det lille hjem, hvor Esthers elskede Poul snart skal være enkemand. Tiden går og klokken slår. Tik-tik. Her er der carpe diem-tid nok til at tænke. Får jeg selv nok ud af min tid? Hvor meget har jeg mon tilbage? Det er svære spørgsmål.
