Genudgivelsen af Werner Herzogs “Stroszek” tilbyder et kærkomment gensyn med bagsiden af den amerikanske drøm. Instruktørens håndelag mærkes tydeligt i de skæve karakterer og de finurlig situationer. Mest problematisk er dog den indledningsvis sjuskede og ufokuserede fortællestil, som dog neutraliseres undervejs. Filmen rummer væsentlige budskaber og er et værdigt bekendtskab. Men til instruktørens bedste hører filmen altså ikke.
#1 chandler75 16 år siden
Historien om den mislykkede jagt på den amerikanske drøm er ikke revolutionerende, og de to stereotype pimps er også set før, men det er skuespillerne, der bærer filmen oppe. Ikke mindst Bruno S. er som altid uforlignelig.
Og så får filmen jo også en lille ekstra dimension, når man har set "Control"...
#2 Benway 16 år siden
Stroszek er ikke noget mesterværk, og er da også stedvis lige lovligt langtrukken, men for pokker det sidste akt er så fremragende, at jeg rask væk tilgiver den det. Selve slutningen er rent ud sagt genial, og hjemsøger én længe efter.