I filmens optakt konstaterer Caden spørgende, at han altid skal gøre tingene så indviklede. I sin egenskab af spejl og alter ego for instruktør Kaufman er det en korrekt konstatering, men spørgsmålet om hvorfor er måske vanskeligere at svare på. Først og fremmest gør den snørklede iscenesættelse i Kaufmans film dem ikke bare vanvittige, men også vanvittigt morsomme. Den indviklede metaform i “Synecdoche, New York” kommenterer måske også mere finurligt på temaet om liv, død, mål og mulig mening. For livet er indviklet komplekst og tilsyneladende meningsløst, og manden med leen ler sidst, uagtet om du vil det eller ej, og det er skræmmende – vi kan intet gøre, blot vente.
Selvom Caden har status af alter ego, adskiller han og virkelighedens Kaufman sig på ét afgørende punkt – vi må gerne se Kaufmans værk, og tak for det. Ujævnhederne til trods er “Synecdoche, New York” ubetinget årets mest originale og rablende galt geniale film, der i al sin ufuldkommenhed og meningsløshed meget godt spejler menneskeracen og det liv, Caden og vi alle er en del af, men som vi dårligt fatter.
#1 Zabriskie 14 år siden
Filmens helt særegne væsen er for mig så altoverskyggende for den samlede vurdering, at den absolut er en af årets favoritter, herfra hvor min verden går. Det her er en film man husker.
#2 MOVIE1000 14 år siden
#3 RasmusFL 14 år siden
#4 Tylerdurden 14 år siden
Jeg kan kun tilføje én ting: SE DEN!!!
#5 rockysds 14 år siden
Håber den kommer til Århus før eller siden, så jeg kan hive så mange som muligt med ind, eller i det mindste lader den spille længe nok i København, så jeg kan nå at se den i biografen.
#6 Skeloboy 14 år siden