“Tarnation” er langt fra en traditionel dokumentar. Det er et på mange måder overvældende og kaotisk portræt af en kaotisk familie, som skiftevis befinder sig i en tilstand af forfald og mærkværdig sammenhold. En film, du absolut ikke må snyde dig selv for. Teknisk set er filmens snavsede billedside præsenteret omtrent så godt som ventet, mens lydsiden er overraskende imponerende. Ekstramaterialet er godt, men sparsomt. En fin udgivelse.