Personligt synes jeg Kathryn Bigelow er noget overrated. Jeg var inde og se Hurt Locker i går, fordi folk på Newz, Kino og Søren Høy til Oscar-showet på tv2 film havde talt så godt om den. Den var desværre som jeg havde regnet med fra start. Jeg havde dog ærlig talt regnet med, at filmen havde en ”historie”, nu hvor mange sagde, at de var glade for at det var historien som vandt til Oscar showet.

Der var jo ikke nogen rigtig historie – som nogle folk siger, så er det næsten mere en dokumentar. Der sker mere bare ting i vilkårlig rækkefølge. Flere scener er semi-underlige, f. eks da ham kaptajnen eller hvad han er, står og rose hovedpersonen for at desarmere alle de bomber, på en noget underlig og excentrisk måde. En mand er lige er lige blevet sprunget i luften og så løber der en drenge rundt og kiter en drage – bare for at lave endnu et symbol.

Dialogerne virkede meget filmiske, og gav ofte ikke meget mening. Desuden er det som Kathryn Bigelow lige har læst en bog om mænd, hvor følelsesproblemer skal klares ved at slå hinanden i maven og drikke massere af sprut, imens de på skift truer med at dræbe hinanden. Jeg forstår godt pointen med scenerne, men de er simpelthen for urealistiske og for overspillede.

Der skal overspilles i alle scener, som om skuespillerne lige er kommet ud af teaterskolen. Enten er de sindssygt hårde negle eller så er de så følelsesbetonede, så vandet konstant står ud af deres øjne.

Jeg er godt klar over, at det er dét som Oscar gerne vil have – en film fyldt med symboler og med masser af teaterskuespil (overspilning). Og jeg kan da skam også se det ”geniale” i det. Men jeg kan godt forstå det ikke er blevet en større succes end den er. Som med Cold Mountain, så er Hurt Locker en film som hurtigt vil blive glemt igen tror jeg. Det er en film som Avatar ikke f.eks, selvom folk ynder at fortælle hvor meget bedre Hurt Locker er.

#31 Hurt Locker HAR en historie ganske som film af Bunuel, Lynch, Kubrick, Nicolas Roeg osv. også har en historie, men følger blot en utraditionel valgt fortællemåde. Og det bedste af det hele er, at Hurt Locker har ufattelig meget på hjerte og netop får det fortalt via dens narrativ på smukkeste vis, ved at undgå klichéerne, som særligt denne genre har været eksponent for det seneste årti.

Der er filmen igennem, hele tiden en fremdrift i Jeremy Brenners karakter, men også i forståelsen af denne, ved første øjekast halvgale bombemand. Sker ting i vilkårlig rækkefølge? Tja, det siger min erfaring mig også gør sig gældende i virkeligheden. Det essentielle er, at vi og Brenners team, bliver klogere på både manden og den virkelighed de oplever, at man får forståelse for de besynderlige valg han tager, at han finder mening i det han nu engang gør godt og gør en forskel for andre mennesker, fremfor i en rutinemæssig dagligdag i en familie han ikke føler noget for og med indtryk, som står i skærende kontrast til de erfaringer, han har gjort sig i krigen.

At drengene sætter drager op, efter en mand er sprunget i luften, eller sikkert har gjort det både før og efter og blot ikke lader sig påvirke af det, er ikke blot bare et symbol, men en helt og aldeles vigtig stykke information i det Bigelow vil fortælle. Man lever med krigens gru, mens bomberne sprænger og civile dør. Livet går videre, hvert sekund er vigtigt og intet viser med så få billeder dette bedre end børn og deres primitive leg. Der er håb, uanset hvor trist og modløst situationen måtte se ud for os vestlige og det må formodes at være Brenners brændstof, at hans funktion giver mening.

Jeg ser flere unge i dagens Danmark, som opfører sig mere urealistisk end disse tre mænds bonding og afreagering ovenpå så adrenalinpumpende en hverdag. Alle Pusher filmene er meget urealistiske i den henseende, men jeg har på fornemmelsen, at det er de faktisk ikke.

Mht. overspil så er jeg der komplet blank. Det er netop det, som i mine øjne er filmens aller største force. Fraværet af overspil, en komplet tilpasning til situationen og situationer, hvor det er tonen, atmosfæren og mimik, som gør ord helt og aldeles overflødige.

Ingen symbolik bliver proppet ned i halsen på os, som i f.eks. Crash, men er qua Bigelows billedside, en integreret del af et meget naturligt og virkelig flow.

#34 Jo da. En af de bedste 3 engelsktalende film jeg har set i 2009. 5/6, jeg har blot ikke stødt på en 6/6'er, altså en af de film, man bliver blæst væk af og derfor synes jeg filmåret har været fesent for de engelsktalende film.

The Hurt Locker ER ret fed, men det er ærgeligt at den er så latterlig urealistisk, når den nu prøver at overbevise os om det modsatte med dens dokumentariske look. Jeg blev ihvertfald irriteret over det, og det tror jeg ikke jeg ville have været hvis den havde opført sig mere som en regulær action film. Ja, ikke at det er en dårlig ting, jeg synes bare de skulle have lavet den rigtig realistisk istedet for det nonsens vi bliver udsat for...

#38

Ingen soldater, og da SLET ikke soldater med rang som dem i filmen, ville få lov bare at rende rundt på må og få uden for dem selv som de gør.. Det er jo komplet latterligt. Så lige præcis soldaternes opførsel og handling er helt ude i skoven... Ihvertfald set fra et militært synspunkt.