Levitt støttes også godt af birollerne, hvor især samspillet med Jeff Daniels fungerer særdeles godt. I rollen som Lewis, Chris’ blinde sambo og eneste ven, leverer Daniels på en underholdende og scenestjælende facon tørre kommentarer om livets genvordigheder og sit eget handicap. Også Matthew Goode, der spiller lederen for bankrøverne, formår at hive anderledes nuancer ud af sin skurkerolle, idet han snarere end med angst styrer sine medsammensvorne og Chris med tillid og opmuntring, så man forstår, hvorfor Chris ikke har lyst til at give slip på bandelederens venskab, selv når det afsløres, hvad han vil bruge Chris til i bankrøveriet.

Filmens billeder er holdt i kolde blå nuancer, og sammen med den konstante sne, der falder i lillebyen, fanger det fint Chris’ følelse af fastlåsthed, samt filmens tematik om de magtesløse overfor de magtfulde. Brugen af det frosne landskab leder tankerne hen på “Fargo”, der også kontrasterede et tomt vinterlandskab med voldsomme handlinger. En anden film, “The Lookout” læner sig betydeligt op ad, er “Memento”, og den films brug af en splintret hukommelse som en central del af fortællingen. “The Lookout” kan egentlig siges at låne så meget af sine beslægtede forgængere, at filmens historie i sig selv ikke har meget nyt at byde på. Men på trods af den manglende nytænkning i plottet og et fortælletempo, der til tider befinder sig på et ganske lavt blus, involverer man sig alligevel i personerne og hænger ved indtil slutningen.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Saenjaina 17 år siden

Det er en ganske fin film. Nogle interessante personligheder bliver afspejlet i de tre vigtige figurer.
Især synes jeg, det er godt at se Jeff Daniels igen. Har ikke set noget til ham i lang tid, og synes han gør det fremragende i rollen som den blinde Lewis.
Joseph Gordon-Levitt gør det også udemærket.

4/6
Gravatar

#2 The Insider 17 år siden

Sidder bare og venter på, at Gordon-Levitt og Ryan Gosling tørner sammen i en eller anden film. Generationens måske to største talenter - kunne være fedt :-)
War. War never changes.
Gravatar

#3 filmz-Soren 17 år siden

Den imponerede ikke mig synderligt. Den var da udemærket, men så heller ikke mere. Det er en film man ser og hurtigt glemmer igen. Må ærligt indrømme at jeg allerede havde glemt titlen, indtil jeg så den her i anmeldelsen, og det er trods alt ikke engang en måned siden jeg så den.

3/6
__________________
......
Gravatar

#4 Slettet Bruger [3495941931] 17 år siden

Selvom jeg ikke følte at den kom helt op på Mysterious Skin's eller endda Brick's niveau (som begge var nogle helt fantastiske film - især førstnævnte), så synes jeg nu stadig at The Lookout var rigtig god.
Men uden Joseph Gordon-Levitt's fantatiske præstation så havde filmen måske været et flop. Men det var den ikke og jeg kan varmt anbefale den.

5/6
PLEASE DELETE THIS ACCOUNT!
Gravatar

#5 duuk74 17 år siden

Blev lidt skuffet efter hurtigt at ha chekket den på rotten. Et stort 6-tal. Højdepunktet er nok Jeff Daniels skuespil.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#6 filmz-kikuchiyo 17 år siden

Jeg vil hellere have flere afsnit af Mælkevejen 1. th... Øv.
Gravatar

#7 filmz-Tyde 17 år siden

#2 Sad og tænkte præcis det samme, mens jeg så filmen. Men Goslings præstation i "Half Nelson" står alligevel betydeligt højere.
Gravatar

#8 The Insider 17 år siden

Cool. Har stadigvæk The Lookout til gode :-)
War. War never changes.
Gravatar

#9 frankdrebin 17 år siden

#1 han gør det også rigtigt godt i "the squid and the whale"

:D

Skriv ny kommentar: