Fuldstændig enig med anmelderen i de 3 stjerner, det er en noget middelmådig affære .

Filmens eneste force er , som sagt ovenover, at man bagefter filmen prøver at spotte 23'er

#13 :O Tallet er allerede begyndt at hjemsøge dig ;)

#15 Heh ja lige præcis, har også lagt mærke til at tit når jeg kigger på min mobil for at se hvad klokken er om aftenen støder jeg ind i kl. 23.23 hehe :P

Number 23

Endnu en aften i naboernes skød. Nej, ikke så bogstaveligt! Livsnydelse a "La grande Bouffé", uden at boltre sig i kødets lyster. Efter indtagelse af alkoholiske og sukkerholdige varer, blev det til et syn med Joel Schumachers "Number 23" starring Jim Carrey og underskønne Virginia Madsen. Jeg er ganske tvetydig overfor hr. Schumacher. På den ene side har han begået "Falling Down", en særdeles vellykket udgave af "Phantom of the Opera", kultfilmen "The Lost Boys" og "Tigerland". På den anden side er der resten af mandens repertoire, men dermed ikke sagt, at tvivlen ikke skal komme manden til gode.

Jeg ved ikke helt, hvorledes jeg skal beskrive "Number 23". Jeg kan gå traditionelt til værks og give den en behandling indenfor rammerne af en ordinær anmeldelse. Men helt ærligt synes jeg ikke, en sådan ære bør tilfalde enhver film. Anmeldere har også følelser og jeg skal være den første til at bekende, at dette var en direkte fornærmelse.

Indrømmet, så vil jeg formode, at "Number 23" sagtens kan finde et taknemmeligt publikum, som har nemmere ved at fordøje filmens præmisser. Men undertegnede fik nærmest en åbenbaring en halv time inde i filmen. Om det var den 3. irish coffee eller blot momentan fornuft, skal jeg lade være usagt, men det var nærmest en spirituel oplevelse, som satte resten af filmen i relief til mine erfaringer med film. DVD'en indeholder to versioner af filmen. Biograf- og unrated cut. Erfaringen siger biograf versionen som regel er underlegen. Isåfald al min kondolance til biografpublikummet.

Jim Carey spiller figuren Walter Sparrow, som kort fortalt, er hundefanger, gift med konen Agatha (Virginia Madsen), med hvem han har teenagesønnen Robin. Introduktionen af familien de første 15 minutter, skulle vise sig at være filmens højdepunkt. Sparrow er ikke uden humor og charme, egenskaber, som Carrey kan portrættere i søvne. Hurtigt finder vi sympati med denne lille, nærmest lykkelige familie. Men noget udefrakommende får rokket ved dette, i form af en rød bog, konen Agatha bliver opmærksom på, da hun venter på Jack Sparrow, undskyld Walter, udenfor en antikvariat. Bogen, Number 23, er en sær lille størrelse. Bogens hovedperson, Fingerling, rammer noget i Walters ubevidste jeg, da flere referencer til Walters eget liv dukker op, gennem den fiktive person. Det hele ser vi udspille sig i et film noir lignende tankeunivers, med Walter og Agatha som omdrejningspunkter og der varer ikke længe inden nummeret 23, drages med ind i ligningen.

Det store clou er, at 23 gennemsyrer alt. I bogen som det virkelige liv, kan alt blive til 23. Nøgler, hotelværelser, nummerplader, prisskilte indeholder pludselig alle nummeret 23. Datoer og alverdens talkombinationer, kan med et og ikke mindst lidt god vilje og matamatisk snilde, blive til 23. Som bogens kapitler skrider frem, følger vi Walters kamp om at komme til bunds i mysteriet, fremfor at synke til bunds i vanviddet.

Efter 30 minutter, er der ikke noget at sige til, at Jim Carrey bliver mere og mere overgearet. Det føles som om, han endnu engang er pint til at være med i "The Truman Show", denne gang dog instrueret af en langt mindre ferm instruktør, ligeså fintfølende som en elefant i en porcelænsbutik. Det er dårlig pastiche over både egne og andre instruktørers arbejde, hvor brugen af klipning, lyd og kameraføring, fører til overdrevent effektmageri, som fuldstændig fjerner fokus fra historien. Ihvertfald for undertegnede, som vil karakterisere dette som en kombination af Brian De Palmas og John Carpenters dårligste værker. Jeg skal indrømme, at jeg mistede, eller rettere opgav, at følge tråden de sidste 20 minutter og overgav mig til latteren. I denne sindstilstand, når man frivilligt nægter at lade sig vildlede og forføre af filmens magi, fremtræder talentløsheden så meget desto mere, hvilket måske ikke er helt fair overfor Schumacher.

Slutfacit kan dog ikke diskuteres. Mage til makværk skal man lede længe efter og i et år med filmen "Perfect Stranger", er dette noget af en bedrift. Jeg kan kun anbefale denne film, hvis man gerne vil se nogle scener med Virginia Madsen, resten er et "PG-99" stempel værdig!

Bruce Springsteen er iøvrigt født den 23. september 1949.

Film: 2.3/10