Oplev, der senest har bidraget med den i både ind og udland prisbelønnede “Drømmen” fra 2006, har med “To verdener” lavet en effektiv historie lige ud ad landevejen. Oplev har ikke taget de store chancer, men på den anden side har “To verdener” et sikkert fundament i kernehistorien og de to hovedroller. Filmen involverer publikum følelsesmæssigt og er med til at skabe debat omkring religion og samfund.
#11 BN 16 år siden
Jehovas Vidner må gerne få seksualundervisning i skolen. Det har vi ikke noget imod.
Personligt forstår jeg heller ikke, hvis nogle er blevet fritaget - det er jo ikke sådan at eleverne ligefrem dyrker sex i seksualundervisnings-timen! hahaha
Efter-redigering: Min kone fortæller lige, at der i enkelte tilfælde har været lærere der ikke underviste på en pæn og sober måde, men på en måde som gjorde børnene - ikke kun dem fra Jehovas Vidner, men også de andre - forlegne og flove.
Frygten for at udsætte børnene for en lidt for bramfri el. vulgært talende lærer kan måske have været grunden - men jeg ved det ikke.
#12 lagoni 16 år siden
#13 filmz-Bruce 16 år siden
Der er store forskelle i menneskers syn på det seksuelle og det ses på kriminal statistikkerne i det danske natteliv, når nogle har valgt at fortrænge viden for at fordømme istedet!
#14 BN 16 år siden
Jo, det er jo vidt forskelligt hvad folk beslutter og hvad de vælger i en given situation.
#15 Patriarch 16 år siden
Har du et bud på hvorfor de finder på den slags løgne?
#16 BN 16 år siden
Det er vel af nogle af de samme årsager som folk altid lyver.
Jeg tror, vi alle kender den mekanisme, der kan få én til at lyve. Jeg kan f.eks. huske at jeg som barn i skolen havde skrevet skoleinspektørens navn på tavlen og tilføjet 'Røvhul', fordi han faktisk VAR et led karl, der altid talte ned til eleverne, og som både kunne finde på at slå eleverne meget hårdt på skulderen og bore en tommelfinger dybt ind i underarmen på én, helt op i musklen. Desværre var jeg så uheldig, at han var gangvagt den dag og kom forbi og så tavlen, der var fuld af tegninger og ord, som alle mulige elever fra min klasse, foruden altså jeg selv, havde lavet.
Eftersom jeg var virkelig bange for ham, løj jeg simpelthen, da han blev ved på nærmest en forhørs-lignende måde at spørge os elever: 'Hvem har skrevet det der?' Hvem har lavet det? Hvem?'
Ja, jeg stod og tudede og bedyrede min uskyld, ene og alene for at fremstå som den rene uskyldighed og fjerne opmærksonheden fra MIN person.
Så tilbøjeligheden til at lyve er der, når det handler om at retfærdiggøre sig selv og fremstå som uskyldig. Nogle retter således beskyldninger mod en person, så denne ender med få skylden. Eller hvis andre er tilstrækkelig onde i sulet på én og bærer nag over noget eller er fyldt med misundelse over et eller andet, kan de finde på at opdigte historier om én, ja, udsprede noget ondsindet sladder.
#17 filmz-Bruce 16 år siden
Begrebet udstødelse, som man har hørt meget om, hvor man isoleres af familie og omgangskreds, når et Jehovas Vidne får lyst til at "gå fra borde", det har aldrig været en brugt "teknik"? Så er man stadig med til familiehyggen på egne præmisser?
#18 BN 16 år siden
Haha. Nej, det har jeg ikke skrevet. For det første sagde jeg "nogle tidligere Jehovas Vidner" - ikke alle. Og for det andet sagde jeg, at de spreder "alle mulige historier" - ikke at de aldrig siger noget, der er rigtigt.
Men som du ved: hvis man udelukkende bedømmer en arbejdsplads ud fra hvad en fyret medarbejder fortæller, en kvinde ud fra hvad hendes eks-mand fortæller og et politisk parti ud fra hvad et tidligere medlem fortæller, så er det lidt det samme som at sige, at man gerne vil høre noget dårligt om arbejdspladsen, kvinden og partiet, ikke sandt?
Jo, MIN bedømmelse af Jehovas Vidner er subjektiv, men det er eks-vidnernes bedømmelse altså også. ... Medmindre man da er af den opfattelse, at alle tidligere medlemmer per definition giver det fulde og sande billede.
I den menighed hvor jeg har været længst tid, har der været mindst tre familier der er 'gået fra borde' (som du kalder det). ;-) ... Og det er de bestemt ikke blevet udstødt for. Det får ingen som helst konsekvenser at man stille og roligt trækker sig ud af Jehovas Vidner. Jeg har nu og da mødt faderen fra den ene af disse familier på gaden eller i bussen og hyggesnakkede med ham om vejr og vind og arbejde. Ja når jeg møder ham og hans kone nede i byen, hilser jeg da selvfølgelig på dem, for de er jo ikke udstødt - nej, de er netop bare stille og roligt trådt ud af Jehovas Vidner.
På samme måde med nr. 2 af de tre familier: De er også stille og roligt holdt som Jehovas Vidner, men gider i øvrigt ikke rigtig hilse på mig, når jeg møder dem og vinker til dem. (Hverken de eller det færnævnte par er nogen min kone og jeg var særlig tæt førhen.) Og hvad angår familie nr. 3, som er et lidt ældre ægtepar: De holdt op som Jehovas Vidner for mange år siden. Men selvom der i flere år ikke var nogen af dem der overværede vore møder eller deltog i forkyndelsen, så har de da været med til de menighedsfester, som vi holdt (fester af rent underholdningsmæssig og selskabelig karakter). To ud af tre af deres voksne børn er AKTIVE Jehovas Vidner. Efter at forældrene selv holdt op, fortsatte deres børn - efter eget valg - med at studere Bibelen med nogle andre voksne. Og efter at den ene af de to sønner og datteren blev døbt som Jehovas Vidner, bibeholdt de kontakten til deres forældre, selvom disse altså var trådt ud. Selvfølgelig! (Efter mange år er der så sket det, at moderen nu er begyndt at overvære vore møder igen, men hun er ikke med til at forkynde. Faderen for hans vedkommende vil ikke være med til nogen af delene ... kun de rent selskabelige sammenkomster. Dem kan han rigtig godt lide! :-) Min kone og jeg har kørt med ham og hans hustru til og fra fest mindst én gang. Det var vældig hyggeligt.
Så den der med at man ikke kan komme ud af Jehovas Vidner, uden at det får konsekvenser, er ikke andet end en skrøne.
Men denne skrøne er jo opstået, fordi nyhedsmedierne udelukkende fokuserer på dem, der er trådt ud af trossamfundet på den mere iøjnefaldende måde, idet de har lavet ballade og opført sig tåbeligt, hvilket de så er blevet udelukket af menigheden for.
#19 filmz-sedroc 16 år siden
mhyl: Well, jeg - Som et vidne for Jehova - har i hvertfald en videregående uddannelse... (Noget IT-halløjsa)
bruce: enhver ex-et-eller-andet har altid et dystert en-sidet syn på sagen, men religon er selvfølgelig en smags-sag, lige som man også kan finde gode og dårlige anmeldelser af samme film!
On topic: Personligt vil jeg selvfølgeligt ikke se en film hvis idealogi så langt fra afspejler min egen, men det er da altid spændende at få sat en samfundsdebat i gang, hvilket jo kun kan medfører at nogle mennesker vil tilkendegive interesse for noget af det jeg bruger meget af min tid på; min religion/gudsdyrkelse.
#20 Patriarch 16 år siden
ja tydeligvis :)
Helt rigtigt. Derfor må man selvfølgelig også se jeres udsagn i det lys. Virkeligheden er nok et sted i mellem.