Xavier Dolan er tidens mest interessante instruktør. Men ikke den mest polerede eller perfekte. Han er lidt for hidsig med sine nærbilleder, lidt for meget med sin pompøse musik og for åbenlys i sin homotematik. Han er fuld af fejl. Som Welles og Hitchcock også var det dengang. “Tom at the Farm” er den nu fjerde årsag til, at jeg også skal se Xavier Dolans femte film.
