Har Hollywood nået sit mætningspunkt, hvad angår eventyrfilm? Med “Troldmandens lærling” i frisk erindring må svaret være ja, og når man kigger tilbage på de seneste års satsninger ud i det eventyrlige, må man tilføje: også i den grad! Det handler om troldmænd og magi, men den filmiske magi har svært ved at trænge igennem den formulariske forudsigelighed og ned til tilskueren, der efterlades med et brændende ønske om, at nogen en dag vil tage chancen og gå nye veje med genren.
#1 fatcat 13 år siden
Men det er dog en tynd kommentar at kritisere filmen for at "...her kæmper troldmænd med flammer, lyn eller andet slagkraftigt fra håndfladerne, og det var vist også sådan, de kæmpede på film tilbage i 80'erne."
Svarer det ikke lidt til at kritisere en western for at de bruger seksløbere og at der bliver brugt sværd i en ridderfilm... :)
#2 misuma 13 år siden
#3 filmzkim 13 år siden
#4 wimmie 13 år siden
#5 Spanner 13 år siden
Invalid argument!
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#6 Nicki52 13 år siden
Så du skal også se Taylors Lautners "Abduction" fordi Alfred Molina er med?
#7 Lord Beef Jerky 13 år siden
#8 Frederik 13 år siden
Jeg skal ihvertfald. Jason Isaacs og Alfred Molina i den samme film? Jo tak :-)
#9 filmz-ab 13 år siden
2/6
#10 filmz-Claudius 13 år siden
Når filmen alligevel fungerer, så skyldes det i høj grad Jay Baruchel, der som den centrale hovedrolle har så meget ironisk distance til det hele, at det nærmest er selvdestruktivt. Men det hjælper utroligt meget, at det hele dermed får mere skær af komedie eller spoof i stedet for at tage sig selv seriøst. Baruchel kan måske se ud til at være i fuld gang med at sabotere hele filmens opbygning, men så tynd som historien (og Cages skuespil) egentligt er, så hæver det faktisk underholdningsværdien meget, at han gang på gang punkterer den truende selvhøjtidelighed. Det er faktisk ganske morsomt, at den sagnomspundne arvtager til selveste Merlins arv, der er skæbnebestemt til at udfri verden for den største ondskab, ikke selv tror et klap på det hele, og faktisk interesserer sig mere for at score en lækker pige. Det gør det meget lettere af identificere sig med hovedpersonen. Helt ærligt, hvis vi pludselig fik adgang til magi, så ville vi da alle prøve at bruge magien til at score en lækker sild. Når Baruchel så samtidig konstant kommenterer alle sine egne fejltrin ihjel - og så når de faktisk ikke er fejltrin, men bliver det, fordi han åbner munden - så kommer man unægteligt til at holde af ham. Faktisk er vores hovedperson slet ikke så meget nørd, eftersom han virkelig har styr på sit område (fysik), men bare er så selvudslettende, at det ikke ser sådan ud.
Men det er også nødvendigt, at Baruchel løfter sagen, fordi de andre skuespillere er tæt på at være ligegyldige. Teresa Palmer er meget forglemmelig som den søde Becky, mens Monica Bellucci og Alice Krige har så få scener, at de stort set kun er pynt. Kun Baruchel og Molina har lidt plads og er samtidig veloplagte i deres roller.
Historien er den tynde kop te, man kunne forvente, og den er tilmed ikke videre godt fortalt. Det er altid et problem, hvis en film har brug for at forklare så utroligt meget i sin åbningssekvens, som det her er tilfældet. Du bliver pumpet med informationer de første ti minutter, som du så værsgo bare har at huske. Eller lade være, fordi de trods alt alligevel ikke er videre vigtige i længden... Det smager lidt af, at fordi man havde en lang intro-sekvens i "Fellowship of the Ring", så er det også okay her. Forskellen er så bare, at FOTR brugte det til at vise enorme slag mellem mennesker og elvere mod orkerne, samt at hele intro-sekvensen stort set bare skulle fortælle, at ringen ikke kan tilintetgøres og er ond. I "Sorcerer's Apprentice" bliver der derimod jappet en længere smøre af, som faktisk ikke siger frygteligt meget.
De mange magiske tricks og dueller er okay lavet, men vi har faktisk set det lavet mere medrivende og flottere i både Harry Potter, Lord of the Rings, og endda i den danske "De fortabte sjæles ø".
"Sorcerer's Apprentice" er afgjort en noget forglemmelig film, men den viser lejlighedsvis lidt glimt i øjet. Disney står bag, så titlen taget i betragtning er der selvfølgelig et kærligt vink til Mickey fra "Fantasia" undervejs. Plottet er noget frygteligt vrøvl, men Baruchels ironiske distance redder filmen fra at være helt på det jævne. Egentlig meget sjovt, at dysten står mellem Cage og Molina, og så er det Baruchel, der løfter sagen og redder dagen. Han spiller unægteligt den stereotype nørd, men han gør der faktisk mere veloplagt end Shia Lebeouf. Du er ikke gået glip af noget, hvis du vælger "Sorcerer's Apprentice" fra. Men modsat er det såmænd også ganske fornøjelig underholdning, så længe det varer.
3/6 stjerner herfra.