“Trust the Man” ønsker at være alle mulige forskellige ting: morsom, indsigtsfuld, vittig og realistisk, men fejler på stort set alle niveauer. Hvad der alligevel redder den fra af falde helt igennem, er det kompetente skuespil den indeholder. David Duchovny overasker positivt, men det er først og fremmest Julianne Moore og Maggie Gyllenhaal, der holder filmen oven vande. Særlig Moores rolle som anerkendt film- og teater skuespiller har mange fine øjeblikke. Hun er instruktøren Bart Freundlichs kone i den virkelig verden, og spiller derfor på sin vis sig selv (selvom man må håbe, at mandens sidespring er opfundet til lejligheden). At se en så fremragende skuespillerinde som hende i en så intetsigende film er dog lidt som at høre Nik og Jays “Hot” spillet af Radiosymfoniorkesteret. Det er i sidste ende spildte kræfter.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 filmz-maxhh 18 år siden

Personligt synes jeg Duchovny er fejlcastet... hans (eneste?) force synes at være den mutte, indelukkede og surmulende type...

Scenen ved middags-selskabet under Elaine og Tobeys skænderi var dog høj høj klasse... ;o)

Mvh

MaxHH
"Anyway, there he was, poor chap. Happy as a lark and without a cent."
Gravatar

#2 filmz-pandora 18 år siden

Desuden bydes der på en del malplacerede scener. På et tidspunkt får Rebecca en kage galt i halsen, gisper efter vejret, hjælpes af sin mand og brækker så det hele op. Det er vist nok meningen, det skal være sjovt, men hvorfor det skulle være sjovt, har jeg ingen anelse om.


Jeg har gennemlevet den her scene live på en restaurant i Canada med en æblekage som skurken, opkast som eneste vej ud og min bror som rygbankende redningsmand - og det tager nu altså som regel kegler, når jeg fortæller om det. Så noget sjovt MÅ der være i det. Jeg synes det også, at det er en sjov historie, fordi den indeholder både bræk og upassende opførsel, samt det faktum at jeg ikke døde af kvælning :)

"Iskrystaller, iskrystaller! Frys!"

Skriv ny kommentar: