Ifølge “Underdog” eksisterer der en ny slags norsk underklasse, bestående primært af polakker, fillipinere og svenskere. Den vinkel er bare ikke særlig skarp, og den dobbeltsidige samfundssatire bliver overskygget af det stærke portræt af en teenager i krise. Det, der kunne være en spændende undersøgelse af personlige selværdsproblemer kombineret med mærkatet ‘fremmed’, ender med en lidt for genkendelig, men fint ubehagelig dans om familiebålet.