Det klæder Woody Allen, at han har rykket teltpælene op fra den engelske muld og slået sig ned i det varme Sydeuropa, og billedsidens farverige og varme æstetik giver filmen en ekstra romantisk dimension, der sammen med en alvidende fortællerstemme drager og forfører publikum i armene på den catalanske storby, akkurat som de to unge kvinder bliver det. Skuespillerne i filmen spiller med sådan en indlevelse og passion, at dialogen ofte slår gnister, og især Penélope Cruz i rollen som den temperamentsfulde og melodramatiske femme fatale Maria Elena er helt fantastisk. De nærmest sæbeopera-lignende skænderier, hun har med sin mand, spillet af Javier Bardem, er instrueret med et sådant ironisk overskud, at man ikke kan lade være med at grine og beundre den aldrende instruktør for, at han stadig er blandt de bedste, når det kommer til beskrivelsen af kærlighedens absurditeter.

Det skal indrømmes, at jeg sjældent falder på halen over romantiske komedier, da alt for mange af dem er for fjogede, intetsigende og klichéfyldte. “Vicky Christina Barcelona” er lige netop det modsatte. Den er befriende i sit europæiske filmsprog, komisk uden at forfalde til klichéfyldte platheder og så fuld af sensualitet og romantik, at hele herligheden glider ned som en god, spansk rødvin på en varm sommerdag.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Zabriskie 16 år siden

Filmz har fået endnu en klasseanmelder. Tillykke!
Le temps détruit tout
Gravatar

#2 Collins 16 år siden

"Vicky derimod bliver draget af den forbudte og ufuldstændige, passionerede kærlighed i mødet med Juan Antonio, men finder tilbage på den sikre vej, hun kom fra."


Blev noget af slutningen ikke afsløret der?
Every passing minute is another chance to turn it all around.
Gravatar

#3 Memphiz 16 år siden

Det må du jo næsten finde ud af ved at tage et smut i bøffen ;)
Gravatar

#4 Skeloboy 16 år siden

Så den i går...og den er klart værd at se...en rigtig sexet humørbombe...

Og for dælen da hvor er Penelope Cruz god. Måske en Oscar-nominering der, men ok, alle de stærke præstationer mangler traditionelt endnu jo...

Skriv ny kommentar: