Derfor bliver det hjerteskærende at se Fúsi endnu engang blive tynget af en usynlig vægt, netop fordi jeg har set ham mærke luften under vingerne. Men til det sidste håber jeg på, at det lykkes ham at smide dødvægten og lette. Den indlevelse skylder meget til både balancerede Jónnsons skuespil og Dagur Káris nænsomme instruktion. Jeg er glad for at have mødt Fúsi.
