I stedet for identifikation med centrale karakterer og en indlevelse i deres problemer bruger “The Visit” hele menneskeheden som hovedperson. Det er aldrig rart at se for meget på sig selv, men er vi virkelig så handlingslammede snakkehoveder? “The visit” åbner op for den ene ubehagelige tanke efter den anden, men jeg bokser stadig med spørgsmålet om selve øjebliksmødet med filmen er tilfredsstillende, når den er hjernegymnastik, hvis vægt først mærkes længe efter, at rumvæsnerne er taget hjem igen.
