På en måde er “Wonder Wheel” en udmærket opsummering af Woody Allens livssyn. Det går op og ned i tilværelsen. Den brutale nedfart venter for enden af den romantiske udsigt. Her mere mørkt, end når han er i muntert “Manhattan”-humør. Det skyldes primært Kate Winslet, der er en skønt smældende bitch, som jeg nu igen er blevet bange for.
