Selvom det nu er over 60 år siden de allierede og aksemagterne lagde stridighederne på hylden, lader det ikke til at interessen for 2. verdenskrig er dalet synderligt. Sat i gang af Steven Spielberg og hans milepæle “Schindlers liste”, “Saving Private Ryan” og miniserien “Kammerater i krig”, bliver vi nu præsenteret for en ny bølge af fortællinger fra 2. verdenskrig, der synes at lægge mere vægt på historisk præcision og meget tætte personkarakteristikker, end tidligere. Det kan hænge sammen med at de store aktioner og handlingsforløb under krigen allerede er blevet kortlagt i filmens verden og nysgerrigheden er nu vendt i retning af personerne bag krigens heroiske og diabolske handlinger. Dette står i kontrast til tidligere tiders tendens til mere overfladiske film om emnet op igennem 60’erne og 70’erne, såsom “Den store flugt” og “Ørneborgen”, der ganske vist havde høj underholdningsværdi, men samtidig var letbenede og ofte klichéfyldte.

Det handler ikke længere om en bro, en borg eller et regiment – nu handler det først og fremmest om mennesker, ofre og helte, på et personligt og mere vedkommende plan.

Den nye linie er ikke nogen garanti for succes, men kvaliteten og interessen lader ikke til at være dalende, især set i lyset af de seneste års produktioner: “Pianisten”, “Hitler: The Rise of Evil”, “Twin Sisters”, “Der Untergang” og ikke mindst “Sophie Scholl” – de to sidstnævnte endda direkte fra das Vaterland.

Udover en anden indfaldsvinkel til disse film, anlagde Spielberg med “Saving Private Ryan” også grundstenen til en helt ny visuel stil. Det drejer sig naturligvis om de første 25 minutter omhandlende de allieredes landgang ved Omaha Beach, der med håndholdt kamera, en grynet, grålig farvepalet og mange udpenslede ubehageligheder trækker publikum med i landgangsfartøjet, ned under vandet og ud på stranden til en brutal nedslagtning ved tysk maskingeværild.

“Saving Private Ryan” er ikke en actionfilm, men nærmere en halvlang mellemting af et krigsdrama, hvor en deling bliver beordret ud for at redde en soldat, hvis tre brødre alle er omkommet under krigen. En fortælling, der viser krigens værste sider og tvinger publikum til at tage stilling til rimeligheden i delingens altopofrende mission. Dette til trods, var der én ting der stod soleklart i publikums bevidsthed efter tæppet gik, én ting som alle talte om bagefter: De chokerende 25 minutter på Omaha Beach. Dette skyldtes instruktørens nytænkning kombineret med filmens visuelle og lydmæssige kvaliteter, der formåede at bringe seeren tættere på end nogensinde før.

Det matte look samt rystende kamera er sidenhen blevet brugt utallige gange, også i andre genrer som “Bourne”-filmserien. Indenfor krigsgenren har også “Pianisten”, “Der Untergang”, og tv-serien “Kammerater i krig” benyttet sig af en lignende billedside.

”Schindlers liste” (1993)
Spielberg i storform præsterede i 1993 dette mesterværk, der omhandler tyskeren Oskar Schindler da han, efter at have bevidnet krigens gru, beslutter sig for at redde sine jødiske medarbejdere fra Holocaust.

”Saving Private Ryan” (1998)
Kaptajn John Miller skal føre sine folk bag fjendens linier for at finde menig James Ryan, hvis tre brødre er blevet dræbt i krigen. Stillet overfor umulige odds begynder mændene at sætte spørgsmålstegn ved deres ordrer. Hvorfor skal otte mænd risikere livet for at redde en enkelt?

”Kammerater i krig” (2001)
Gennem 10 afsnit af 60 minutter følger vi Easy-kompagniet under optræning og fra de bliver kastet ned i faldskærm i fjendtligt territorium, frem til krigens afslutning. Hvert kapitel sætter fokus på et nyt medlem af kompagniet, med Officer Richard Winters som overordnet hovedperson. Serien er baseret på Stephen Ambroses roman “Band of Brothers”, der hovedsaligt bygger på vidneudsagn. Hvert afsnit af tv-serien bliver tillige indledt af overlevende medlemmer fra Easy.

”Twin Sisters” (2002)
Splittet af krigen og forældrenes død, vokser to tvillingesøstre op i hhv. Holland og Tyskland uden tro på, at de nogensinde skal mødes igen. Deres opvækst og personlige udvikling er vidt forskellig og dette skaber splid imellem dem da de endelig mødes igen efter krigen og de må indse, at det ikke er ligetil at genforenes.

”Pianisten” (2002)
Set gennem musikeren Wladyslaw Szpilmans øjne kommer vi helt tæt på krigens Warsawa i Roman Polanskis eminente drama fra 2002. Filmen inkasserede tre Oscars, heriblandt for bedste instruktør og mandlige hovedrolle og var nomineret i yderligere fire kategorier.
Anmeldelse – biograf
Anmeldelse – dvd

”Hitler: The Rise of Evil” (2003)
Robert Carlyle portrætterer Adolf Hitler i denne canadiske tv-film fra 2003. Vi følger Hitler fra hans helt unge dage og op gennem hans politiske karriere frem til starten af 2. verdenskrig.
Anmeldelse – dvd

”Der Untergang” (2004)
Vi følger Adolf Hitler og hans nærmeste gennem de sidste dage i førerbunkeren under forsvaret af Berlin hen imod slutningen af 2. verdenskrig. Et meget personligt portræt af et monster der også var et menneske.
Anmeldelse – biograf
Anmeldelse – dvd

”Sophie Scholl” (2005)
Krigen er ved at vende. Modstandsbevægelsen “Hvide Rose” bliver pågrebet da de omdeler flyveblade på universitetet i München. Derefter følger vi Sophie og Hans Scholls skæbner efter deres modige initiativ, i et intenst forhør og retsdrama.
Anmeldelse – dvd

”The Great Raid” (2005)
Den sande historie om løjtnant Henri Mucci der foretager en risikabel redningsaktion af 500 amerikanske krigsfanger, der er blevet pågrebet af japanerne under krigen.
Anmeldelse – dvd

”Den tynde røde line” (1998)
Vi følger en deling amerikanske soldater, der bliver indsat på stillehavsøerne ved Guadalcanal for at knække japanerne. “Den tynde røde line” er Terrence Malicks comeback fra 20 års pause som instruktør. Baseret på den selvbiografiske bog af James Jones.