I en verden af uperfekte helte er det langt nemmere at forholde sig til en, der besidder nogle af de samme mangler og fejl, som vi selv gør, og som ikke nødvendigvis kan løse enhver situation. Batman er ganske vist en helt, men han er det næsten på trods af sig selv, og hans sejre er ofte et spørgsmål om at overvinde egne, indre konflikter.
Batman blev oprindeligt skabt af Bob Kane og Bill Finger og dukkede op første gang i “Detective Comics” nr. 27 i 1939. Ideen til figuren var at skabe en helt, der på den ene side byggede videre på den succes, som Superman havde opnået året forinden, men også at lave en figur i traditionen fra de berygtede pulp-blades kulørte helte. I starten var han en særdeles hårdtslående herre, der ikke følte synderlig samvittighedsnag ved at afstraffe sine modstandere eller at benytte skydevåben. Figuren blev lynhurtig en succes, og i løbet af de næste år blev hans voldelige metoder betydeligt nedtonet, samtidig med at han blev forsynet med den velkendte oprindelseshistorie, hvori hans forældre bliver dræbt af forbrydere. Serien introducerede også Robin, eftersom Finger mente, at Batman-figuren havde brug for en at tale med. Bob Kane var ikke desto mindre imod introduktionen af en partner, og selvom salgstallet eksploderede, er det på mange måder en kontrovers, som er fortsat lige siden.
Hollywood var ikke sen til at se potentialitet i en filmisk udgave af Batman, og allerede i 1943 blev han stjerne i sin egen serie, der endda kom til at påvirke tegneserien, da den introducerede batgrotten. Den første deciderede spillefilm kom dog først 1966, hvori Adam West påtog sig rollen som den mørke ridder. Filmen, der var en opfølger til den daværende tv-serie, havde en campet og kitschet tone og var mest af alt en parodi på genren. Robin udstødte råb som ”Holy heart failure!” og Batman var udstyret med alskens bizarre anordninger såsom den berygtede anti-haj spray. Selvom filmen og serien ikke ligefrem var det kunstneriske højdepunkt for at sige det mildt, så ville det dog være urimeligt fuldstændig at frakende dens underholdningsværdi, og vi var vist en del, der trofast så den uge efter uge. Samme bat-tid, samme bat-kanal.

Med Tim Burtons ”Batman” fra 1989 blev figuren taget helt anderledes alvorligt, og filmen var udstyret med store navne som Jack Nicholson og Kim Basinger. I hovedrollen valgte Burton at caste Michael Keaton, der gjorde et glimrende arbejde på trods af typemæssigt at være meget langt fra helteidealet. Det var en af de første gange en seriøs og respekteret skuespiller påtog sig en så farverig rolle. Filmens primære styrke var dog dens overdådige set-design, der satte en ny standard for genren. “Batman” blev ved premieren kritiseret for at være et eksempel på stil over indhold, hvilket den for så vidt også var, men stilen var til gengæld fuldstændig overdådig.

Filmselskabet, der var utilfreds med tonen i den nye film, besluttede at droppe den planlagte tredje Burton-film. I stedet gik instruktørjobbet til Joel Schumacher, der i ”Batman Forever” valgte en betydelig lettere tone end tidligere. Efter at have set manuskriptet valgte Keaton også at trække sig, og rollen gik i stedet til Val Kilmer. Filmen introducerede Robin til serien, men mest opmærksomhed fik den fornyede stil, der tog filmen i en ganske anden retning. Batman – og i det hele taget superhelte – er mere eller mindre altid blevet omtalt som skabshomoseksuelle, måske fordi at selve ideen om, at en mand tager et kostume på i offentlighed i sig selv opfattes som bøsset (eller måske fordi de har underbukserne uden på tøjet – man ved aldrig). Det var i hvert fald ikke en side, som Schumacher ligefrem nedtonede. I stedet blev figurernes udklædning seksualiseret ved at blive forsynet med brystvorter og større buler i plastikbukserne, hvilket tegneseriens fans vendte sig stærkt imod.
Hvis den forrige film havde været et skridt i den forkerte retning, så blev Batman & Robin” et rekordsættende et af slagsen. Val Kilmer besluttede sig for ikke at vende tilbage til rollen, og den gik i stedet til George Clooney, der gav en meget anonym præstation. Filmen blev en kritisk og kommerciel katastrofe, og med sine absurde overgearede actionsekvenser, set-designs, der lignede noget fra en actionfigur-serie, flade helte og skurke samt en lang stribe af tåkrummende replikker, blev den lavpunktet i Batman-filmatiseringerne. Adam West-filmen fra 1966 havde i det mindste været frivilligt morsom. Over de næste år gik ideerne frem og tilbage, og man overvejede de forskellige muligheder for at redde serien: En film med Scarecrow og Harley Quinn, en film hvor Batman skulle mødes med Superman, og endda en film, der var baseret på den animerede serie “Batman Beyond”, der foregik i fremtiden. Alle blev de dog droppet, men i mellemtiden havde Batman succes i de forskellige animationsserier og film.
Han vendte omsider tilbage til det store lærred i 2005 med ”Batman Begins”, som er en såkaldt reboot, hvor hele serien startes forfra. I instruktørstolen satte sig ganske overraskende Christopher Nolan, der ikke havde meget erfaring med film af denne størrelse, men som dog havde høstet stor anerkendelse for de psykologiske thrillere “Memento” og “Insomnia”. Til at spille hovedrollen valgtes Christian Bale, der havde fået stor ros for sine præstationer i bl.a. “American Psycho” og “Equilibrum”. Den nye films retning skulle blive ganske anderledes end de tidligere. I en ikonisk scene i filmen maler Batman sin dragt fra glansfuldt skinnende til fuldstændig mørk. Hele filmen tog en lignende drejning, og væk var de campede og kitschede elementer. Den nye Batman blev mørkere og mere realistisk end tidligere, og han blev i højere grad afbildet som en troværdig person i stand til at begå fejltagelser og handle uklogt. Filmen var den første i rækken, der tog sin hovedperson alvorligt og fokuserede mere på psykologi og karakter end på spektakulære actionsekvenser.

Hvis “Batman Begins” omdefinerede filmserien, så lader de første reaktioner på ”The Dark Knight” til, at den muligvis gør noget tilsvarende for superheltegenren. Ved forrige weekend slog den alle rekorder for indtjening på en premiereweekend i de amerikanske biografer, så der er ingen tvivl om, at der er meget mere interesse i figuren endnu. På nuværende tidspunkt er det endnu uvist, om Nolan vil instruere en Batman-film mere, men med denne films succes kommer der utvivlsomt til at ligge en stor forventning om, at han gør netop det. Der er ganske vist gået mere end 40 år, siden den første film havde premiere, men med “The Dark Knight” synes den spidsørede helts filmpopularitet først nu at være på sit højeste.

”Batman S.E.”

”Batman vender tilbage S.E.”

”Batman Forever S.E.”

”Batman & Robin S.E.”

”Batman: Dødsenglen”

”Batman Begins”