[h2]Årets filmz[/h2]
2002 var året… hvor James Bond ikke turde komme til Danmark pga. “De To Tårne”. “Spider-Man” måtte klippe nogle scener med de to tårne, som ikke havde noget med Ringens Herre at gøre. Det var der nogle der mente at de havde, og så startede de en underskriftsindsamling mod Peter Jackson og hans kapitalistiske “udnyttelse” af 9/11 tragedien. De havde bare glemt, at bogen som filmen bygger på, var skrevet over 50 år før katastrofen i New York City – og at der er forskel på twin og two. Elvis fans… begynd allerede nu at samle underskrifter, fordi sidste del af Ringens Herre, kommer til at hedde “Kongen Vender Tilbage”.

2002 var et stort år for de danske film. Gamle mænd i nye biler lavede små ulykker. Wilbur, humørkortstativsælgernes søn, prøvede at begå selvmord – hvis det bare havde været Polle fra Snave, så var vi sluppet for hans slim, slam og slum.

Jeg er Dina, klatretøsen.
Okay, kald mig bare Aksel.

I disse prisuddelingstider har vi valgt et udpluk af årets bedste og værste filmz. Ugens filmz har fået hjælp af nogle filmzeksperter på området. Du skal være velkommen til at bruge vores forum hvis du er uenig med “eksperterne” – eller hvis du selv har lyst til at komme med dine egne bud på årets filmz.

Årets filmz:
”Open your eyes.”
Af: Tommy Kristensen (vassago)

Selvom at mine valg til “årets filmz” hænger en lille smule sammen, så er det ren og skær tilfældighed. Det vakse øje ville nok opdage, at de næsten alle hænger sammen på en eller anden måde. Filmen “The Others”, er instrueret af den spanske instruktør Alejandro Amenábar, som tidligere har instrueret filmen “Abre los ojos”. Derudover er selveste Tom Cruise tilknyttet “The Others” som producer. “Abre los ojos” er blevet genindspillet under navnet “Vanilla Sky” med Tom Cruise i hovedrollen.
Han havde også hovedrollen i en anden af årets store film, mesterværket “Minority Report”. Brad Dourif spiller rollen som Gríma Wormtongue i filmen “Ringenes Herre: De To Tårne”. Dourif spillede også med i filmen “Alien: Resurrection”, som var instrueret af Jean-Pierre Jeunet. Han er jo som bekendt også manden der instruerede “Amélie”. Man kunne blive ved, men jeg vælger at stoppe her.

Årets mest finurlige udenlandske film:
Den franske film “Amélie” blev ikke uden grund, en af dette års store succeser, og nej – det er ikke kun en pigefilm. Det er en flot fortalt historie med masser af charme. Mange vil måske kalde den sær, men hvad havde man forventet med Jean-Pierre Jeunet bag roret – den er en smule anderledes, men på den positive måde. Jeg var meget fascineret af filmen som helhed. Alt var godt, billede, fortæller-stil, og især musikken. En film man absolut ikke bør snyde sig selv for.

Den slutning havde du med garanti ikke regnet ud:
De fleste har en mening om filmen “Vanilla Sky”. Enten hader man den, eller så elsker man den. Jeg hører til sidstnævnte. Det er altid en fornøjelse at se en film, hvor man ikke får det hele serveret på et sølvfad, når man skal tænke lidt selv. “Vanilla Sky” er stof til eftertanke. Om den er bedre end originalen kan diskuteres – men hvis man ser bort fra at det er en genindspilning, så synes jeg det er en flot film – der kan ses mere end én gang.

Hitchcock Prisen:
“The Others” er tilbage rødderne. En film som ville kunne give selveste Hitchcock et hjerte-anfald. Der går desværre alt for længe imellem de gode gyserfilm. “The Others” er en meget simpel film – knirkende døre, mørke kroge og overraskende plot – alt hvad der behøves for at få seeren til at sidde med hjertet oppe i halsen. Alejandro Amenábar giver Hollywood et velfortjent spark i r*ven – man behøver ikke CGI-skabte zombier og vilde computereffekter for at skabe et godt gys. Den holder 100%.

Stilfuld, mørk, klasse og lige efter bogen:
Cruise og Spielberg – kan det gå galt? Det kunne det sikkert, men det gør det ikke. Hvis man slog op i leksikon under Dystopia, så skulle der efter min mening stå: Se filmen “Minority Report”. Jeg var målløs, det er en teknisk meget fed film takket være Steven Spielberg, Janusz Kaminski og John Williams. Mere af den slags.

Et stykke filmhistorie
Der er ikke så meget at sige, “Ringenes Herre: De To Tårne” taler for sig selv. Det er filmhistorie, skrevet mens man sidder og ser på det. Det er længe siden at jeg har været så spændt, underholdt og betaget. Den “lille” instruktør der ændrede verden, Peter Jackson, har gjort hvad jeg troede var umuligt – Han overgik “Star Wars”-filmene. Selvom at den sidste film i trilogien, nok er verdens mest ventede film, så glæder jeg mig nok mere til, at se hvad Peter Jackson ellers har i ærmet.

Bunden er nået…
Det skulle prøves – selvom at formularen allerede fra starten lød som en meget meget dårlig idé. Man kan koge suppe på en del, det samme gælder desværre alt for ofte også ved film. Men det bliver meget tyndt, især når man basere en hel films plot på enten mobil-telefon reklamer, MTV musikvideoer og Playstation 2 spil. Filmene “Polle Fiction” og “xXx” er efter min mening, to meget dystre kapitler i nyere filmhistorie.
”Welcome to the Xander Zone!”
af: Rasmus Drews (Chandler75)

Årets mest overfladiske – men mest underholdende – actionbrag: “xXx”
“xXx.” Man kan sige meget om Vin Diesel, men ikke at han er nogen stor skuespiller. Måske netop derfor passer han som hånd i handske i rollen som den to-dimensionelle adrenalinsøgende og Corvette-surfende undercover agent, Xander Cage, som ufrivilligt bliver hevet ind i et James Bondsk spion-plot. Filmen fungerer i kraft at sine oppustede og hårdtslående action sekvenser – som der heldigvis er rigeligt af!
Årets værste accent:
Harrison Ford som sovjetisk ubådskaptajn i “K-19 – The Widowmaker.” Hvis man kan huske scenen i “Indiana Jones and the Last Crusade” hvor Ford imiterer en “Scottish lord” inde i en Nazi borg, har man et meget godt billede af hans accent i “K-19.”

Årets mest unødvendige sequel:
“LOTR: TT”… (Nej – laver bare sjov). Det er selvfølgelig Santa Clause 2, hvor Santa, spillet af den middelmådige komiker Tim Allen, skal finde en kone inden jul – ellers vil julemanden ophøre med at eksistere – for altid! Det lykkes ham selvfølgelig at finde en smækker lille sag. Og det endda uden brug af diverse internet dating services…

Årets obligatoriske obskure engelske film:
Nogle vil nok mene at der har været mange, men prisen går til “24 Hour Party People,” der i næsten dokumentarisk stil skildrer musikscenen i Manchester fra slutningen af 70’erne til begyndelsen af 90’erne, hvor pladeselskabet Factory Records havde grupper som Joy Division, New Order og Happy Mondays i stald. Filmen er fremragende, og giver en indførelse i – og forståelse af – musikken som “New Wave” grupperne producerede. Soundtracket alene er en pris værd. Desværre kom filmen kun ud i to (!) biografer i Danmark, hvilket jo ikke just er belæg for en blockbuster, men forhåbentlig kan DVD’en gøre bod på det.

Årets vemodigste farvel:
Bogart. Man ved ikke hvor meget man vil savne det før det er væk.

”Why do you wear that stupid rabbit suit?”
af: Johan Albrechtsen (The Insider)

Årets mest mærkværdige grund til at holde sig vågen:
Hvem havde nogensinde troet, at en film, med søvnløshed som et af hovedtemaerne, ville være så nervepirrende spændende? Christopher Nolan´s “Insomnia” med Al Pacino og Robin Williams er ren dynamit på lærredet, både sammen og hver for sig. Robin Williams har i år bevist, at han kan meget andet end spille komedie på højt plan. I film som “Insomnia” og “One Hour Photo” (en anden af årets absolut bedste
og mest seværdige film) har han i høj grad konfronteret sit image med stor succes. “Insomnia” er et fantastisk værk, og én af de bedste thrillere der er lavet i årevis.

Joel Schumacher prisen for Årets Værste Superheltefilm:
Sam Raimi (manden bag den fantasifulde, morsomme og elskede “Evil Dead” trilogi) formåede med “Spider-Man” ikke helt at forlade sine gamle “indie-rødder” med æren i behold. Spider-Man fangede en del af tonen i tegneserien, dog med mange vigtige undtagelser (hvor fanden er humoren?). Fyldt med mere tydelig “product-placement” end alle James Bond film tilsammen, Spider-Man er en kommerciel, poppet, lang og sjælløs film. Desuden præsterede filmen at hoste op med det mest skuffende Danny Elfman soundtrack til dato. Heldigvis formåede “Blade II” og trailerne til “X-Men 2” og “The Hulk” at underholde os i stedet.

Årets bedste film som du aldrig så:
Den kun 27-årige Richard Kelly´s blændende prisvindende debutfilm “Donnie Darko” forvirrer, fryder og overrasker. På trods af at den blev mødt med kyshånd af kritikere over hele verden, var verdens publikum knapt så generøst (filmens inkludering af et nedstyrtet fly hjalp heller ikke filmen i visse dele af verden efter 11. september). Men “Donnie Darko” er under alle omstændigheder en fremragende og pragtfuld lille film, fyldt til randen med imponerende skuespilspræstationer (hovedrollen spilles af det fantastiske unge talent Jake Gyllenhaal, og Patrick Swayze leverer nok sin mest alternative og forbløffende præstation nogensinde). Filmen har fuldt ud fortjent den kultstatus, den allerede har opnået i USA.

Årets mest unødvendige remake:
Jeg kan tydeligt huske, da jeg så “Red Dragon” i biografen. Jeg følte ofte en stor lyst til at forlade biografen, skynde mig hjem, og smide Michael Mann´s brillante “Manhunter” på DVD-afspilleren. Michael Mann´s kultklassiker er langt bedre end denne dårligt instruerede produktion (instrueret af auteuren bag “mesterværker” som “Rush Hour” og “The Family Man”) Og selvom “Red Dragon” slet ikke er en forfærdelig film (et smukt Danny Elfman soundtrack, forrygende fotografering af Dante Spinotti (verdens bedste filmfotograf, som faktisk også optog “Manhunter”) og en utrolig skuespilspræstation af Ralph Fiennes redder den), når den slet ikke “Manhunter” til sokkeholderne.

Årets mest overraskende comeback:
Denne pris må gå til Paul Newman. Efter ikke at have optrådt i en god film i 8 år vendte Paul Newman stærkt tilbage i den fremragende “Road To Perdition”, hvor han spiller en gammel mafiaboss med bravur. Den 9-gangs oscarnominerede mand (som har vundet to æres-oscars!) har med denne præstation fortjent endnu en guld statuette på hylden derhjemme.

”Hey you assholes! I’m Mini-Me!”
af: Michael Andersen

Årets mærkeligste, særeste, melankolske, og bedste film: “The Royal Tenenbaums”
Gene Hackman, i en fremragende præstation, er i spidsen af dette lille mesterværk om den sære familie, Tenenbaums. Filmen er ikke sjov på den traditionelle facon, men på den sorte underspillede måde. Slutningen oser af den slags nostalgi som man kan finde ved gensynet af gamle glemte familiebilleder.
Ufarligste film af Hollywood farligste instruktør:
Efter den ambitiøse “Fight Club” forstår man godt at David Fincher valgte at instruere “Panic Room”. En forudsigelig “lad-os-lave-en-ny-version-af-Alene-hjemme-hvor-vi-bare-laver-fis-og-ballade”. Der har været en del diskussioner om Fincher ikke tog løjerne i “Panic Room” for seriøst. Men der burde overhovedet være nogen tvivl, fordi allerede under filmens fortekster viser Fincher at “Panic Room” er en let vare. Forteksterne er nemlig inspireret af forteksterne i Alfred Hicthcocks fremragende, men lette film, “Menneskejagt” (“North by Northwest”). En film Hitchcock instruerede efter “Vertigo”, hans mest personligste og vigtigste film i hele sin karriere. Lad os håbe at “Fight Club” ikke bliver Finchers sidste store film.

Mest latterlige metode til at lokke folk i biografen:
Rumvæsnerne i “Signs”. Såkaldte intelligente rumvæsner som ikke kunne tåle vand, invaderer Jorden – en planet som er dækket af 70% vand! Shyamalans slutning er ligeså dumt udført: I “Signs” er den “overraskende” slutning ufattelig forudsigelig og utroværdig. Og som det ikke er nok – så får man også budskabet banket oven i hovedet. Bedre held næste gang, Shy! Selvom filmen var en kæmpe succes verden over (var jeg den eneste der ikke brød mig om filmen?), så var rumvæsnerne en værre omgang gøgl!

Fedeste åbningssekvens: “Austin Powers In Goldmember”
De største af Hollywoods stjerner spiller rollerne i “Austinpussy”. Tom Cruise, Gwyneth Paltrow, Kevin Spacey og Danny Devito: ”Hey you assholes! I’m Mini-Me!” Filmen i filmen er virkelig et scoop og hamrende sjov. Det gør desværre også at “Goldmember” aldrig kommer helt op samme niveau igen resten af filmen, men starten er alle pengene værd. ”Oh, that’s a keeper!”

Star Wars prisen:
Går til Peter Jackson! Ringenes Herre overtog Star Wars` plads som den ultimative eventyrsfilm. Hvor George Lucas og Star Wars med “Episode II” er gået hen og blevet for nuttet og pænt, er Peter Jackson ankommet med frisk blod og de store ambitioner som Lucas engang havde. Star Wars og Ringenes Herre arbejder grundlæggende med det samme tema: Hvid mod sort, det gode mod det onde, men hvor den ene har “udviklet” sig til et eventyr for børn, er den anden en voksen fortælling om menneskets svagheder og potentieller.

Fredag 3/1

[li]”Rundt Om Schmidt” – “About Schmidt”

[li]”Sweet Home Alabahma”

[li]”Ya Ya Søstrenes Guddommelige Hemmeligheder” – “The Divine Secrets Of The Ya Ya Sisterhood”

Ugens DVD-premierer

Tirsdag 31/12

[li]”Van The Man” – “National Lampoon`s Van Wilder”

Ugens mest seværdige filmz på dansk tv

Lørdag 28/12

[li]TV3+ 19.00 — ”Jason And The Argonauts” (1963)

[li]Zulu 21.55 — ”Håndlangerne” – “Reservoir Dogs” (1992)

[li]DR.2 21.00 — ”Diktatoren” – “The Great Dictator” (1940)

[li]TVD1 22.00 — ”The Killing Fields” (1985)

[li]TV.3 01.40 — ”Harvey” (1950)

[li]TVD1 03.10 — ”In Harm’s Way” (1965)

Søndag 29/12

[li]DR.2 16.15 — ”Byens Lys” – “City Lights” (1931)

[li]TV3+ 17.15 — ”Mary Poppins” (1964)

[li]Zulu 19.30 — ”Hendes Majestæt Mrs. Brown” – “Mrs. Brown” (1997)
[li]DR.2 20.50 — ”Se7en” (1995)

Vi befinder os i en navnløs storby, hvor vejret aldrig skifter. William Somerset, erfaren og livstræt, venter blot på pensionen. David Mills er ung og sulten. De har kun deres arbejde tilfælles – indtil de støder på Jonathan Doe, Djævlens advokat.
David Fincher har med “Se7en” skabt en fremragende og forurolingende film. Hvis du skulle være èn af de få som ikke har set filmen endnu, så har du nu chancen.
[/li]
[li]TV.3 21.00 — ”Sleepers” (1996)

[li]TVD1 01.30 — ”Døden Sletter Alle Spor” – “Blow Out” (1981)

Mandag 30/12

[li]DR.2 15.40 — ”Guldfeber” – “The Gold Rush” (1925)

[li]Zulu 20.45 — ”The Doors” (1991)

[li]TV.2 21.00 — ”Sliding Doors” (1998)

[li]TV.3 21.00 — ”Snake Eyes” (1998)

[li]TVD1 21.00 — ”Vild Og Blodig” – “Something Wild” (1986)

[li]DR.2 21.25 — ”Don Juan DeMarco” (1995)

Tirsdag 31/12

[li]TVD2 20.00 — ”Falken Og Snemanden” – “The Falcon And The Snowman” (1985)

[li]Zulu 20.25 — ”Fangeoprøret I Attica” – “Against The Wall” (1994)

[li]TV.3 21.00 — ”Sjakalen” – “The Day Of The Jackal” (1973)

[li]TVD1 23.30 — ”En Sikker Vinder” – “Bull Durham” (1988)

[li]DR.2 00.40 — ”Kom Og Vask Min Elefant” – “The Celebration/The Party” (1968)

Onsdag 1/1

[li]TV3+ 16.55 — ”Broen Over Floden Kwai” – “The Bridge On The River Kwai” (1957)

[li]TV.3 18.55 — ”Fire I Én” – “Multiplicity” (1996)
[li]DR.2 20.40 — ”Livet Er Smukt” – “La Vita É Bella” (1997)

Guido Orifice kommer til landsbyen Tuscan, hvor han forelsker sig i læreinden Dora. Fem år senere bliver de sammen med deres søn sendt i koncentrationslejr. Men Guido skjuler sandheden om krigens frygtelige grusomheder for sin søn ved at opfinde et rollespil.
O.k. Roberto Benigni overspiller til tider lidt for meget, men filmen er både sjov og med dybde.
[li]TVD1 21.00 — ”Stillingen Uafgjort” – “Hoosiers” (1986)

[li]TV.2 21.15 — ”Ni Fod Under” – “The Whole Nine Yards” (2000)

[li]TV.3 21.10 — ”Mickey Blue Eyes” (1999)

[li]DR.1 21.45 — ”Deep Impact” (1998)

[li]TV.3 23.15 — ”Higher Learning” (1995)

Torsdag 2/1

[li]Zulu 20.50 — ”Alien – Den 8. Passager” – “Alien” (1979)

[li]TV3+ 21.00 — ”Con Air” (1997)

[li]DR.1 22.15 — ”Den Sjette Advokat” – “A Murder Of Crows” (1999)

[li]TV.2 01.10 — ”Detektiven” – “The Detective” (1968)

Fredag 3/1

[li]DR.2 15.10 — ”Glaspusterens Børn” – “Glasblåsarns Barn” (1998)

[li]TV.3 20.00 — ”George: Den Gæve Liansvinger” – “George Of The Jungle” (1997)

[li]DR.2 20.00 — ”Hjemme Er Bedst” – “Home For The Holidays” (1995)

[li]Zulu 20.00 — ”Bugsy Malone” (1976)

[li]TV.2 22.10 — ”First Blood” (1982)